En… to… tre… SPRING!
Jeg skal fortælle jer en nyhed.
En stor nyhed.
Nej, jeg er ikke gravid.
Så, okay, måske en lidt mindre stor nyhed – men ikke desto mindre…
JEG SKAL TIL GRØNLAND!
Og arbejde. Som jordemoder.
Det meste af 2016 har jeg gået og trippet og tvivlet på, om jeg turde tage springet.
Eftersom jeg jo er mega tryghedsnarkoman.
Og familiemenneske.
Og kikset, når jeg rejser med fly.
Og utjekket i al almindelighed.
Men en stemme, der først var lille og spag, men siden er blevet ret stor og pisseirriterende insisterende, har gentagne gange sagt til mig, at hvis jeg skulle afsted – så var det n u!
Fordi det giver mening, nu hvor jeg har fået erfaring, men endnu hverken har mand eller børn.
Eller andre forpligtelser.
Eller en kat.
Det gav ganske enkelt så meget mening nu, så… Øh…
Så jeg har ansøgt og fået et vikariat på tre en halv måned i Ilulissat i Grønland. Jeg starter 1/11.
Første november. Gisp og jubel – det er jo lige om snart!
Jeg kommer til at være én ud af to jordemødre på sygehuset og på mange måder kommer jeg nok til at komme lidt back to basic – for som udgangspunkt overflyttes alle med komplikationer i graviditeten til Nuuk.
Så her kommer ikke til at være igangsættelser eller CTG-apparater (hjertelydskurver) eller planlagte kejsersnit. I stedet får jeg mulighed for at fordybe mig i den (som udgangspunkt) normale graviditet, fødsel og barsel og en helt masse derudover, som jeg ikke har arbejdet med tidligere.
Jeg glæder mig og er kun to tons nervøs.
Den første november pakker jeg min kuffert (og masser af batterier i min håndbagage – læs hvorfor hér) og vinker for en stund farvel til alt det kendte herhjemme.
Det er lidt gak.
Gode råd modtages, når man springer væk fra hverdagens tryghed og ud i mulighedernes hav.
Kan maveplasker undgås?
Svømmer man hundesvømning eller crawl?
Hvad gør man for ikke at blive ædt af en hval?
Hvem havde troet at man turde?
Og hvor mange kilo uldsokker skal man pakke?
…
Hvis du vil læse mere om min Grønlandsfærd, de kommende forberedelser og oplevelser – eller bare hverdagens gråtoner generelt – så følg bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT – navnet er selvfølgelig
Sortpahvidt
Kære Eline. Dejlig nyhed. Held og lykke i det Nordlige – nyd det – jeg tror at det bliver en oplevelse for livet. Det har det været for mig, og jeg tænker ofte tilbage på min tid som Jordemoder i Nuuk for 35 år siden.