Sprogligt udfordret

Normalt er det ikke fordi det dér med at tale engelsk er en stor ting for mig.
Bevares, man kan nok godt høre på det hele, at det ikke er mit modersmål, men jeg bilder mig ind, at også dét har sin charme.

Dér hvor jeg render ind i problemer, er ved fagtermer.
For eksempel, når man står midt i en pressefase, og man ikke kan huske det rette ord for “gisp”, og man egentlig gerne vil have kvinden til at gøre det N U.

Og du kan hive nogle virkelig mærkelige sætninger ud af mig på engelsk og i nattevagt.
Rent hypotetisk, kunne du måske fange mig i at sige følgende:

(Er lige ved at være færdig med at sy. Giver den lange, pædagogiske snak om sårpleje, opheling, bækkenbundsøvelser, og hvad ved jeg. Opmuntrer ofte kvinderne til efter en rum tid lige at tage et kig derned, for at se, at man ligner sig selv og at dét man forestiller sig ofte er helt ude af proportioner.)

Pludselig hører jeg mig selv nattevagtssnøvle:
“It really comes together beautifully.”

Stilhed.
I ret lang tid.

Kvinden (indlæg selv tyk indisk accent):
“… Did you just call my vagina beautiful?”

Hmmm.
“eh… I don’t… uuh… well. Sounds like I just did.”

Manden:
“It is even more beautiful than before!”

Mig:
*udenord*