Damen med den klinkeklankende pose

Generelt vil jeg ikke sige, at jeg er typen, der synes at ting er ekstra pinlige, bare fordi vi er ude i det offentlige rum. Jeg køber da toiletpapir uden at fortrække en mine. En ung mandlig kassemedarbejder kan sgu nok godt håndtere mine tampax uden at få ar for livet – og så kan jeg også godt håndtere at købe dem. (Okay, hvis jeg kun er gået ud for at handle for at købe tamponer og chokolade, smider jeg altid lidt andet random sundt shit ned i kurven… Bare for ikke at bekræfte alle mens-fordommene!)

Nåh, men lige ved én ting er jeg slet ikke cool:

Når jeg skal ned til glascontaineren.

Problemet kunne ellers nemt undgås ved, at jeg for fanden bare dumpede mine vinflasker og glas fra syltede agurker efterhånden som de blev tomme… Men NEJ! på nærmest mirakuløs vis opdager jeg først, at jeg bør aflevere flasker, når de ligner at de er ved at overtage verdensherredømmet i køkkendomænet! Jeg har sagt det før og siger det igen; når det kommer til rengøring og oprydning har jeg seriøse blinde punkter – jeg ser det først, når det er katastrofalt grelt på den grumme måde.

Og det er jo mærkeligt, når nu jeg synes at det er så flovt at være Damen med den Klinkeklankende Pose, at jeg igen og igen ikke gør noget noget før.

Tidligere kunne jeg sige til mig selv, at folk nok bare tænkte, at jeg havde haft en kææææmpe fest i weeekenden. At jeg var typen, der havde mange vinglade venner…. Men det er jeg sgu blevet for gammel og grå til at kunne pull off.

Nu er min taktik en anden…

---

 

Hvad gør I?

Forudsat at I altså er lige så flaskeafleverendedovne som mig?

…

Læs mere og følg bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM