Forventer opkald fra “Redningskvinder” med forespørgsel om fast indslag ASAP

Nåh, men tirsdag måtte jeg jo ræse ind på arbejdet. Som om det ikke var slemt nok, at måtte smide sine forældre ud, ikke at have sovet før en nattevagt og i øvrigt allerede være lidt træt, så var det også dén vagt, hvor jeg havde givet samtykke til, at en journalist og en kamerakvinde, måtte følge min arbejdsdag fra midnat. De skulle optage et døgn på fødegangen til den nye sæson af “HOLDER DANMARK I LIVE”.

Generelt er jeg ikke det mest velformulerede menneske om natten, og heller ikke det mest naturlige med et kamera i krydderen, mens jeg for anden gang, “går naturligt ned ad fødegangen” og briefer journalisten. Jeg ved ikke, hvad TV2 skal stille op med min orddiarré, men klipperne skal nok få noget at tale om.

Her er nogle highlights af hvad jeg husker, jeg har fået sagt:

– Det hér er bare vand. Det er der ingen hokuspokus i

– Jeg lytter til kvindens lyde. Og om hun skal på toilettet

– (mens jeg skridter ned ad gangen) Jeg skal tale med en læge. Det skal man altid, når man giver noget, der øøøøhmm ikke er *laver gåseøjne* STANDARDBEHANDLING

– og du puster. og du puster. og du puster (Hvem sagde De tre små grise og den store stygge ulv?)

– én gang om ugen sidder jeg ude i vores… konsultationssss…. lokaler.

– efter lidt overtalelse og møflen (????), overbeviser vi hende om, at hun kan klare sig uden en epidural. Og formentlig snart føder. (Bliver kendt som sådan en diktatorjordemoder…)

– du siger bare til, hvis jeg skal holde mund.

Alt sammen sagt med enten alt for meget stiv mimik eller hvor ingen muskel rører sig i mit tilsyneladende botox-ansigt.

Åh føk. Jeg bliver hende den unge, forvirrede jordemoder, de klipper ind mellem mine rutinerede, naturlige, levende, ikke-svedglinsende kolleger.

Lov mig, at I ikke dømmer mig for hårdt. Normalt taler jeg lidt mere naturligt. Og lidt mindre jysk.

…

Vil du spammes med mere af hverdagens gråtoner, kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM