Monday morning had me like: here's a cookie. Fuck you.

Ikke en bondekvinde in spe

Det er det samme hvert år.
Når mine forældre tager deres månedslange ferie til Grækenland, forvandler jeg mig til trofast huspasser.

Det er den klassiske rumle. Vande katten, tømme planterne og fodre postkassen.
I teorien er det så simpelt. Og i praksis slet ikke. Det burde tage ti minutter, men alligevel finder jeg mig selv nærmest flytte ind.

For det første, er det som om, der kommer nye tilføjelser til hjemmet hvert år:

image

Vupti, et voliere med kanarier og vagtler og hups et par krydderurter ved siden af pelargonierne. Sidste år fandt jeg så mig selv kravle rundt på alle fire og binde tomatplanter op. Kan I huske, hvor varm juli var sidste år? Jeg endte med at have tomater op til begge ører, og måtte gå rundt som en pusher og afsætte dem til hvem som helst:

Pssst. Ja, dig dér. Skal du have en tomat? Bare et kilo. Sværger, mand, det er gode varer. Ta’ to kilo, for helvede! Så bare prøv én, så ved du at det er the shit! Ama’r halshug, du.

Nåh, men i år er tomaterne blevet udvidet til højbede, der mest af alt ligner en jungle, og jeg tør ikke luge ud i det – for helt ærligt, jeg kan ikke se, hvad der er meningen, der skal være der! (jeg kom engang til at fodre fuglene med alle min fars valmuer, så jeg lyver ikke…)

Og så er der kommet høns! Ikke én eller to, men tre! Og de lægger æg som du må kravle rundrygget rundt og samle op, mens du husker, at din far – ikke én – men TO gange fejlagtigt er blevet smækket inde i hønsehuset, og frygter en pinlig død blandt tre kaglende høns. Og nu skal jeg så til at pushe æg i år, kan jeg se på det hele.

Katten og blomsterne burde være helt ligetil, men katten er blevet virkelig kontaktsøgende og truer med at amputere mine lægge, så stramt den vikler sig om dem. Det dyr er en omvandrende faldulykke waiting to happen.
Og som om det ikke var nok, så er der eddermugme kommet larver i blomsterne! Og de ikke bare ødelægger planterne, de er også virkelig ulækre, skriggrønne og kæmpefede af alt det de har smovset i sig. Har været nødt til at lave isolationszoner, så de befængte planter ikke smitter de andre.

… og apropos ting du ikke har lyst til at røre ved – så har jeg lige opdaget, at der er snegle i højbedet, for crying out loud!

Jeg har for nyligt tænkt, at min største fejlbedømmelse af mig selv, da jeg var barn, var at jeg på et tidspunkt elskede så meget at gøre rent, at jeg ville være rengøringskone…
… nu ved jeg, at jeg tog fejl. Det var helt sikkert bondemandsdrømmen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Monday morning had me like: here's a cookie. Fuck you.