Faldt en lillebitte mikrosmule i.

Nåh, men så gik der lige to-tre uger uden brød, ris, kartofler og andet stivelsesagtigt.

Det var sgu da meget fint.

Troede, at jeg lidt styrede det der LCHF.

Jeg synes egentlig ikke, at det var så slemt. 
Hertil skal tilføjes, at på en fødegang er der næsten ALTID kage et eller andet sted. Vi fiser rundt i travle vagter høje på adrenalin og søde sager.
Men nu lukkede jeg øjnene og tænkte i stedet på min flødesovs.
Måske var jeg endda blevet sådan én type her:

Men det var kun indtil i går.

Jeg skulle have bagværk med til et socialt arrangement.
Og mine scones duftede ud i hele lejligheden og smøg sig om mine næsebor som kælne katte.

Og okay.

Jeg faldt i.

Men til mit forsvar må jeg sige, at man jo ikke kan dukke op med noget, man ikke ved om smager godt, vel?
VEL??

…

Godt.

Jamen, så er vi helt enige.

…

Men okay. 

Jeg havde måske behøvet at smage fem styks for at føle mig sikker…