Mod. Alt er relativt.

Tog hjem til mine forældre i dag.
Var den første, der kom hjem og ville være sød og tænde brændeovnen.
Det er jeg som regel ret sej til.
Men i dag mødte jeg verdens største edderkop. Den slags takler jeg ikke så godt.
Vil ikke sige, at jeg skreg. Nej, jeg BRØLEDE rent faktisk…
Enormt feminimt. Et af mine stolteste øjeblikke.
Min umiddelbare reaktion var helt hysterisk at ryste mine hænder som om jeg lige havde stukket dem i et kar iskoldt vand, mens jeg råbte fy for helvede og befippet spurgte katten om ikke den kunne gøre noget.

Jeg ved godt, at det er meget lidt sejt. Meget lidt modigt.
Men der er jo intet rationelt i fobier, vel?
Så et eller andet sted, skal man jo ikke dømme folk på deres frygt, men på hvordan de håndterer den.
Ser man sådan på det, så var det jo modigt, at jeg overhovedet fik tændt brændeovnen.
Også selvom det var med vanter på…