Hold lige kæft, jeg hækler (og det bliver virkelig grimt)

Jeg er klar over, at december har budt på lige lovligt meget stilhed herinde.
Jeg ville gerne sige, at det er fordi jeg er begyndt til paragliding, løvetæmmeri eller fridykning… men det er det ikke.
Jeg må indrømme, at jeg har brugt mine decemberfridage på at bælle julethe og voldæde TV-serier.
Hvis du spørger mig på det rette tidspunkt, hvor hurtigt man kan se en serie – alle 4 sæsoner – fra start til slut, så kunne svaret i december rent hypotetisk være: “en uge”.
Ja, flot er det sgu ikke, men jeg står ved det; jeg er blevet TV-serie-holiker.
Jeg så sidste afsnit af GIRLS i går, og nu kunne næste serie egentlig godt stå på spring til at overtage alle de vågne timer, jeg ikke bruger på fødsler eller madlavning – men det gør den ikke.

For netop som jeg ikke troede, at jeg kunne blive mere eneboer-plantedame-lever-af-the-og-kål-og-tv-agtigt skete der noget.
Jeg er blevet trestusind år ældre.
Og blevet vild med at hækle.
Ikke at der er noget galt med folk, der hækler. Jeg tror bare, at man skal vælge sine hobbyer med omhu. Man må simpelthen ikke både være plante-, portvins-, skrive-, og thefreak, uden også lige at smække et par mere ungdommelige emner ned i gryden.
Såsom…. ildsluger eller modedronning.
I hvert fald ikke(!) hækledame.
Seriøst, når jeg lægger mig til at sove, kan jeg se mine fingre fumle med garn og hæklenål!
Nogle tæller får – jeg tæller stangmasker!

Og helt ærligt; der er ikke plads til flere mislykkede kreative projekter herhjemme.
Prøvede strikning dengang jeg begyndte på jordemoderuddannelsen. Mest for at læreren ikke kun skulle kunne få øjenkontakt med mig, fordi alle andre sad og nidstirrede deres garnnøgle, hver gang der blev stillet et spørgsmål.
Det var vældig hipt at strikke. I shit you not.
Nåh, men det gik virkelig dårligt med det strikkeri. Tabte masker og pinde og mest af alt; tålmodigheden.
Begravet under et par fleecetæpper ligger de sørgelige rester af mit strikketøj, og jeg tror aldrig jeg samler det op igen.

Og nu sidder jeg så her med alle de vilde ambitioner, som hører naturligt med, når man har fået en ny hobby.
Jeg ville gerne hækle babyhuer til mine jordemoderbørn.
Men helt ærligt;
Dét jeg har gang i lige nu, ligner mest af alt en grydelap.
En meget hul én…

Har I en gakket hobby? Eller en gakket hobby for meget? Hvad stiller man op med alt det grimme, man har produceret og ender med at have liggende og flyde?
Man kan da ikke give det hele til sine forældre?
Eller kan man?

…

Vil du se billede af de mislykkede hæklerier, kan du følge bloggen på INSTAGRAM og på FACEBOOK  kan du blive opdateret, hver gang der er nyt læsestof!