Den logistiske labyrint

Man tror, man bliver klogere

… men man tager fejl. Grueligt fejl.

Dagens indlæg har ikke nogen tegning.
Det er ikke muligt at tegne et ansigtsudtryk, der kan gengive den følelse af dumhed, jeg oplevede i dag. 
Et stykke papir kan ganske enkelt ikke rumme det.

I dag opdagede jeg, at min støvsugers mislyd rent faktisk betød, at den skulle have skiftet støvsugerpose.
Altså: den mislyd som jeg – når jeg genkalder mig det sidste års tid – slet ikke kan mindes den på et tidspunkt ikke har haft, var i virkeligheden (bogstaveligt talt) et råb om hjælp fra Støvsugeren Melissas side.
Herregud, jeg havde da måske egentlig set, at der vistnok var en knap, der lyste hysterisk og skrigende rødt lige ved siden af tænd/sluk-knappen, men skal man nu også til at hæfte sig ved den slags? 

Heldigvis var jeg i mit handlekraftige og resolutte hjørne, så i stedet for at beslutte at støvsugepose-situationen betød hold støvsugefri!, gik jeg ud og købte støvsugerposer.
Kom rent faktisk hjem med nogen, der passede den lille Melissa – og SÅ skal jeg ellers love for at der skete ting og sager!
Melissa brølede som aldrig før. Når man troede, at nu kunne lyden af jetjager ikke blive højere, så tog vi lige et par tusind decibel mere. 
Da jeg satte mundstykket mod gulvet, havde jeg nær aldrig fået det trukket videre rundt. Så stærk var sugeevnen pludselig.

Så undskyld, Melissa, jeg har været rigtig dum. 
Ikke kun fordi, jeg ikke så dine behov, men også fordi jeg har gjort nar af dig. Meget.
Jeg har kaldt dig en møgmaskine, en lille løgner, en stor brøler.
Jeg har kaldt dig for en billig trunte, der havde det hele i munden, men som ikke kunne en hylende fis af dét, der stod på pakken. 
Undskyld. Det sker ikke igen.

Og apropos igen, så sagde jeg jo noget om at blive klogere. Og nu sidder du måske og tænker; ja, hende tumpen dér er ikke for smart, men okay, vi har alle dårlige dage…
Og til dét har jeg bare at sige, at denne historie minder umiskendeligt meget om en anekdote med mit gamle Køleskab Siemens.
Jeg røg helt op i det røde felt, fordi al indkøbt mælk blev sur på urimeligt kort tid.
Overvejede faktisk at gå ned og klage til Fakta, fordi de helt tydeligt ikke behandlede deres varer ordenligt.
Så var det, at jeg fandt ud af, at Siemens for flere uger siden var sovet stille ind…

Mens andre helt sikkert bliver klogere, så jeg lærer jeg virkelig livets lektier én ad gangen – og kun én ad gangen.

God weekend! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den logistiske labyrint