Tak fordi du gik i din jordemoders sko

Siden sidst

Beklager den larmende tavshed på det sidste.
Jeg har haft gang i lidt for mange jern i luften… eller hvad man nu siger.

Dog tror jeg, at min nabo, overbo, forældres kat og sikkert mange flere,  ville ønske, at der var lidt mere larmende tavshed omkring mig. I stedet for bare – øh – larm.
Jep. Hospitalets julerevy nærmer sig med hastige skridt, og alle de obligatoriske tegn er dukket op.
Drømmene, for eksempel.
Drømme, hvor jeg pludselig får at vide, at jeg skal på scenen nu, at man kun venter på mig, og når jeg så træder ud i rampelyset, står jeg pludselig helt alene på de skrå brædder, mine medskuespillere er blevet væk, og folk kigger forventningsfuldt op på mig.
Et forspil går i gang og… jeg kender hverken tekst eller melodi.
Jeg trækker vejret ind og bereder mig på at gennemleve de længste minutter i mit liv.

Og så vågner jeg som regel med et spjæt.
On the bright side;
I drømmene er jeg i det mindste ikke nøgen.
Endnu.

Desuden har jeg haft ret mange nattevagter på det sidste. Min lejlighed ligner et land i undtagelsestilstand, hvor vasketøjet truer med at overtage verdensherredømmet.
I weekenden fandt jeg et meget håndgribeligt bevis på, at nattearbejde hverken er godt for hovedet eller økonomien.
I papirkurven fandt jeg en krøllet ti-euro-seddel, som jeg – på et eller andet tidspunkt – havde forvekslet med skrald!

Til gengæld har jeg holdt mig i skindet og afstået fra alt hvad der hed nattevagtscrawings. Så TAK til de af jer, der hepper med på farvel-hindbær-projektet, for det er ærligt talt ved tanken om jer, at jeg ikke har spist cirka toogfyrretusinde kalorier, når jeg kom hjem fra arbejde. I går da jeg kom hjem efter 13 timer på fødegangen, havde jeg mest lyst til at finde verdens mest snaskede burger, som jeg kunne fortære godt og grundigt. I stedet spiste jeg føkme en salat.
Hu-føking-rra!

Hvordan jeg kommer igennem det hele; vasketøjet, revyen, sangen, der får mine forældres kat til at græde af øresmerter og de der replikker, jeg slet ikke har lært endnu og om nøgendrømmene kommer på banen og kiloene ned melder historien ikke noget om.

Jeg skal nok holde jer opdateret, når jeg ved det…

Kan du ikke få nok, kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak fordi du gik i din jordemoders sko