Negativ væskebalance

Tænkte tanker #2

Mit hoved er ikke blevet mindre rodet den sidste uge.
I skal naturligvis ikke snydes for et eksklusivt indblik i de tænkte tanker:

(På vej hjem fra arbejde)
– For føk! Var det ikke i dag, at ham Brunata-manden skulle komme?

– Har jeg mon på mirakuløs vis IKKE efterladt én eller anden form for snavset undertøj i mit soveværelse? Pretty please.

– Brunata-mand har helt sikkert været her

– Det der LowCarbHighFat føles altså lidt forbudt.
På sådan én jeg-burde-ikke-elske-ham-fordi-han-er-en-bad-boy-måde.

– Når man græder på den grimme måde, hvor din stemme lyder som en teenagedreng i overgang og dit ansigt ligner en overmoden tomat, ville jeg ønske, at jeg var sådan én, der bare ikke græd.

– Jeg løber i morgen.

– Jeg cykler i morgen.

– Endomondo er dum.

– Vejret er flot. Jeg cykler i dag.

– Halløj piskefløde og fuldfede oste, kom og fest i min krop!

– Hvorfor er det så svært at få det rene vasketøj OP fra vasketøjskurven og IND i klædeskabet.

– Godt at jeg tog mine tynde strømpebukser på til denne lillebitte cykeltur på 12,3 kilometer. Ekstragodt, når nu det regner.

– Hvor gammel skal man være, før man må opgive kærestedrømmen og gå direkte til kattedamebegynderkittet? Og er det en glidebane, at jeg allerede er i gang plantedamekittet?

– Hvem har også brug for mænd?
Spiralfrugtblomster er jo vildt flotte.

– Jeg har brug for en mand. Han skal tage sig af SKAT og alt andet med økonomi. Så kan jeg være den sjove i forholdet.

– Men når nu mand ikke er her endnu, er bøf stroganoff et meget fint substitut.
Med fløde og hele svineriet…

Det var et fint lille udsnit af en uge med lidt for mange efterveer oven på nattevagtsugerne.

Flæbuenza er forresten næsten væk – tror jeg.
Kan fortælle, at afslapning og egoisme hjalp.
Og fløde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Negativ væskebalance