Ti tidspunkter hvor jeg trækker tudekortet

Ti ting, der fortæller dig, at du ikke er canadier

1) du er ikke hardcore camping-sej.
Og bærer ikke bjørne-peber-spray i dit pochahontasbælte.
Du ejer ikke en sovepose, der er ‘lun nok’ ved minus tredive grader.
Faktisk ejer du ikke engang en manuel tandbørste.

2) du forstår ikke, hvorfor alle toiletter – selv på restauranter – er udstyret med en kæmpe pakke kleenex på toiletkummen.
Græder canadiere meget i det skjulte?

3) du falder over samtlige ord, når du prøver at sige noget intelligent jordemoderfagligt på engelsk.
For at redde din ikke-canadiske ære, har du lyst til at slutte pløren af med ‘eh?’

4) du anser dig selv som værende i relativ god cykelform, indtil du på de første tre kilometer overfaldes af en stigning på 82 meter.
Du overvejer, om du måske er ved at dø på to hjul.

5) du tror en smut-tur betyder en strækning på fem kilometer.
Finder ud af, at det er fem hundrede kilometer.

6) du begejstres til hystade-stadiet over dyr, der er helt almindelige at møde på en gå-tur.
Fx sorte egern, jordegern, vilde hamstere, ørne, falke og bævere.
Du tager i den forbindelse cirka seks hundrede billeder af dem, hvoraf et dyr vil fremgå på omtrent fem procent.
Resten forestiller en busk/et bjerg.

7) du overvejer om du trods mangel på camping/naturlivs-erfaring, ikke alligevel kunne blive en meget fin pocahontas? Med bjerge og floder og kano og alt det der?

8) du har et tilbagevendende problem med toiletlåse.
De eksisterer kun ved magiske drej/tryk/hiv/ord.
Måske kun ved canadiske fingeraftryk?

9) du bliver bange for størrelsen på de canadiske biler. Hvoraf de fleste er så store, at du ville kunne klemmes ind i selve hjulet.
Sammen med hele din garderobe.

10) du bliver rundtosset ved tanken om, at en gravid kvinde hvert øjeblik det skulle være, kan ringe og sige, at nu er det NU.
Det gør dig lidt irrationel. Du tænker over, om man skal have nødmadpakker liggende alle vegne?

11) det der med tal siger dig ikke en skid.
Alle taler om pounds, ounces, gallons og inches. Du forstår ingenting.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ti tidspunkter hvor jeg trækker tudekortet