Jorden kalder Elines hjerne - kom ind, Elines hjerne

Ting, jeg ikke fik fortalt

Altså, Kreativiteten strejker stadig noget.
Det vælter i hvert fald ikke lige frem ud af hovedet og ned på papiret herhjemme.

Måske går det en smule fremad.
Måske ikke.
Det eneste, jeg har erfaret i forhold til Kreativiteten er, at det ikke hjælper noget at råbe…

img_7338

Så mens vi venter på dugfrisk kreativitet på et tidspunkt, vil jeg i stedet delagtiggøre jer i noget af dét, jeg foretog mig, men aldrig fik fortalt om i løbet af de forgangne måneder.

Det kommer her – i absolut tilfældig rækkefølge:

– Jeg sprækkede mine bukser på arbejdet.
Ja, i skridtet.
Og ja, på et tidspunkt, hvor jeg ikke kunne forlade stuen.
Faren mente bagefter, at jeg vist havde fået en andengradsbristning. Var tilbøjelig til at give ham ret.
Så så man mig; Megastærk bækkenbunds-ejer.
Eller noget.

– Til Celine Dion koncerten i Royal Arena blev jeg så overvældet af højdeskræk, at det decideret er et mirakel, at jeg kom ned ad trapperne igen

– Mine briller er begyndt at tabe højre brilleglas igen. Burde nok gøre noget ved.
Får nok ikke gjort noget ved det

– Min nevø på 4 år mente, at jeg var den smukkeste dame han havde set, da jeg tog læbestift på. Keep ’em comin’, boy!

– Midt i min højdeskrækskrise købte min veninde en Pepsi Max til mig (jeg turde jo ikke gå ned fra tribunen for at købe én). Jeg lagde ud med at sætte den ret febrilsk ned i en kop-holder, jeg ikke kunne se.
Formentlig fordi kop-holderen ikke var der.
Har været den jævnt irriterende sidemand til dén koncert.

– Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at stave til “badekarret” og må for tiden google det regelmæssigt for at huske om der er ét eller to R’er. Dog den eneste ulempe ved at have mange vandfødsler.

– Jeg græd, da jeg så det sidste afsnit af SKAM

– Jeg savner min veninde, der er flyttet til Jylland. Og glemmer alligevel at ringe/skrive til hende. Er på den måde en ret ustabil veninde.

– Jeg har vist nok besluttet mig for at fornye mit kørekort og forhåbentligt slippe af med min FØRERSÆDEFOBI. Har du ikke hørt om den, så kan du komme up to date her og her.
Københavns gader: —-> PAS PÅ.
Og ja, I skal ikke holde jer tilbage med jeres bedste køreråd!

– Jeg havde advaret min søster om, at hun ikke måtte fortælle mig, at hun syntes “The Handmaid’s Tale” var seværdig. Fordi jeg bare ikke havde tid til at bringe-watche endnu en serie. Især fordi jeg skulle skrive en tale til hendes bryllupsfest.
Endte med at se alle 12 afsnit på fire dage.
Talen blev skrevet dagen før…

– Gjorde præcis det samme med “The Night Manager”
When will I ever learn?

– Jeg fatter ikke at sommerferien er slut, og har seriøse overvejelser om at flygte til et eller andet varmt sted eller som minimum marinere mig selv i drinks i en periode á mindst 48 timer. Anyone?


 

Følg med på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT – og har du efterspørgsler, så kom med dem lige hér!

 

4 kommentarer

  • Lise

    Badekaret er er køretøj med spa og livredder på toppen trukket af mindst 4 heste 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Hahah, dét satte lige tingene i perspektiv. Måske mit liv er helt ok, så😆😆😆
    nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Haha, ja det er altid godt at få lidt perspektiv på livet 😛 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jorden kalder Elines hjerne - kom ind, Elines hjerne