Jordemoder på eventyr #1

Fem fif til at overleve (læs bage) Brunsvigeren fra Helvedet

Man siger jo, at der er noget ganske beroligende – ja, nærmest meditativt – over at stå i køkkenet og bage.

At sammensætte ingredienser og se resultatet tage form. Duftene og smagene.

Sådan har det ALDRIG været, når jeg bager.
Køkkenet forvandler sig til en krigszone – mig mod opskriften – og gryder, sukker, mel og gær flyver om ørerne.

Jeg ved ikke, hvorfor bagning og jeg er sådan en sprængfarlig cocktail, for jeg er ret god til at lave mad.
Jeg tror måske, at problemet ligger i at følge en opskrift.
Dengang jeg gik til river-café-cooking kursus med min mor og søster, var dommen klar: Der var ikke noget underviseren Børge hadede mere end folk, der ikke kune læse og forstå en opskrift… Og Børge villet have hadet mig, hvis ikke det var fordi, jeg altid fik mast mine holdkammerater ind i skudlinjen og undgik at blive afsløret.

Miseren handler til dels om, at jeg ikke er så god til at lade den kunstneriske frihed ligge og dels, at jeg er lige så struktureret som en tre-årig i Tivoli.

Derfor valgte jeg da også, at bruge en opskrift, som jeg har prøvet adskillige gange før, da jeg her til aften skulle bage på-gensyn-kage til kollegerne i morgen.

I present to you:

FEM FIF TIL AT OVERLEVE/BAGE BRUNSVIGEREN FRA HELVEDET:

1) Find opskrift på nettet. Gå at ud at handle. Glæd dig over, at opskriften kun indeholder 9 ingredienser (heriblandt vand) og køb ind til aftensmad også.

Ooog så igang!

Fuck.
Kanel.
Afsted igen.
…. Ooooog så igang!
Fuck.
For fuck…!
Gær.
Aaaafsted igen.

(Alle der nu sidder og tænker “indkøbsliste?” tier bare stille. Læste I ikke hvor struktureret jeg er?? PS er der et ord for ammehjerne, når man ikke ammer? Altså. Udover dum)

2) Gå igang med opskrift.
Smeltet margarine og Becel er da det samme. Er det ikke?
De andre gange har du smeltet smør, men Becel virkede lidt mere overkommeligt i dag.
Bliv enig med dig selv om, at det ikke kan have nogen betydning.

3) Undr dig over dejens konsistens. Meget blød. Som i MEGET klistret. Uretfærdigt, du har jo målt tingene af og shit.
For saa…. Hvorfor FØK klistrer møget så meget? Helt umuligt at ælte. Prøv mere mel. Sørg for at få det godt ud i hele køkkenet. Og mest på gulvet, som du støvsugede for 23 minutter siden.

Prøv herefter at klaske dej som er smaskforelsket i din hud mellem fingrene ud på bradepande.

Skrig.

image

Valgfrit: Tag stesolid. Eller en gin og tonic uden tonic.

Kast om dig med dej indtil den mirakuløst ligger på en bageplade. Slå febrilsk på den under påskud af at lave huller til farinfyldet

4) Lav farinfyldet. Vær tæt på at få en hjerneblødning, når du ser, at siruppen er muggen. Muggen! Det er jo kun to år siden du brugte det skidt sidst. Pfft!

Glæd dig over, at du aldrig kan huske, om du har hverken smør eller sirup og derfor ligger inde med op til flere dubletter af begge dele.

Brænd farinfyld på.
Ja, du læste rigtigt.
Gør det.
Du vil føking elske dig selv.

5) Sjask lortet sammen, smæk det i ovnen og hidkald samtlige guder og bed om et mirakel.

Upcoming:

Punkt nummer 6) Giv på-gensyn-kage til kolleger, sats på miraklet og håb, at de både vil spise kagen og lade dig bage en ny, når du kommer retur.

I morgen er sidste vagt på fødegangen i denne omgang – og det er lidt vemodigt.

Jep, det bliver forklaringen, når jeg siger, hvorfor Brunsvigeren fra Helvedet måske smager lidt sjovt i morgen.
Tårer.
Bare tårer…

….

Vil du følge bloggen, min tur til Ilulissat og hverdagens gråtoner, så klik ind på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT (hvor du lige nu kan se Brunsvigeren fra Helvedet. Den ser pisseuskyldig ud.)
Navnet er selvfølgelig Sortpahvidt

6 kommentarer

  • Kirsten W

    Har godt nok aldrig hært om en brunsviger med gær? Er det ikke bare bagepulver og røre sammen?
    Nårh men, det der Geønland skal du bare glæde dig til. Jeg er gist med en helt anden end en dansker og vi flytter rundt i verden pga. hans arbejde. Og ved du hvad? Man vænner aig til det og du får bare så mange gode oplevelser så du ikke drømmer om det. Og selvfølgelig får du lidt hjemve og føler dig lidt alene, men ved du noget helt andet? Det dør du ikke af. Det kommer du over og det fylder mindre og mindre som månederne går. Du vil få nye venner og oplevelser du slet ikke kan forestille dig. Du vil elske dig selv fordi du turde gøre det. Slip angsten og begynd at nyde det – lige her og nu! 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Tusind tak for din kommentar (: og du har helt ret i det, du skriver!
      Nu er det heldigvis ved at være oppe over og på én eller anden måde, føler jeg bare rigtig klar nu (:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Okay.. Første fejl – kanel i brunsviger??.. Noooo klassisk sjællænderfejl.. Nej, niks, åh gør ondt i fynbohjertet.. Når du stikker næsen hjem fra det hvide så inviterer jeg gerne dig (som jeg ikke kender) til brunsvigerbagningskursus… For det er rent faktisk det eneste jeg kan lave i et køkken med succes.. God tur!.. 🙂 /Nana

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Ups, sjællænderfejl, den lyder ikke god! Jeg vil da smaddergerne lære at lave ægte, fynsk brunsviger 😀 Sikke et tilbud! Det kan være, at Jeg tager dig på ordet, når jeg er retur? 🙂
      // Eline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahaha fuck hvor er det sjovt…!
    Blev de glade?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Ej, men altså, hvorfor skulle den nu også lige pludselig være så besværlig, den brunsviger??
      MEN i det mindste blev kollegerne glade, selvom vi praktisk taget svømmede i kage og slik 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordemoder på eventyr #1