Hr. Søvnkrise

Klokken er 17.50
Jeg vågnede for halvanden time siden. Føk.

Nattevagter og jeg har et meget ambivalent forhold.
På den ene side bærer natten præg af en særlig rolig stemning på fødegangen. Ikke at der ikke kan være travlt, men lyset er en anden, og det er tiden også.
På den anden side, kan man ikke komme uden om at FØR eller siden møder man Hr. Søvnkrise. En insisterende mandsperson, der stjæler din opmærksomhed og din hjerne… Og nogle gange også dit gode humør.
Fx har jeg aldrig tænkt så mange grimme tanker om sne og busser og grimme mennesker (ja, jeg er ond og usympatisk efter en nattevagt) som her i morges.
Den var helt galt med både humør og hjerne. Jeg blev ved med at falde i søvn i bussen i korte øjeblikke og drømte alt muligt om at hedde Kamilje og noget om Aladdin og alt muligt. Så blev jeg helt vildt sulten og gik i fakta – men kom ud med en frossen pad thai.
Så ristede jeg en bolle og gik på hovedet i seng.

Så vågnede jeg (på trods af et vækkeur, der skulle ringe adskillige timer tidligere) kl 16.26 og sagde fuck…
Og nu skal jeg i nattevagt igen i nat, og mit næste spørgsmål er blot;
Er påvirkningen af hjerne, krop og humør ligefrem eller omvendt proportionelt med antallet af nattevagter i træk?

Og er der nogensinde nogen der har hørt om navnet Kamilje??