Ordentlige julevibes

I går gik jeg i seng efter at have set min yndlings-hade-jule-film “a Christmas romance”.
Den er så helvedes kvalmende, at man er sikret at drømme sukkersøde drømme.

Der var blot ét problem.
Et par timer før havde jeg set første afsnit af krimiserien “white chapel”.
Den kørte på sådan et Jack-the-Ripper tema.
Sådan noget plejer aldrig at påvirke mig.
Jo klammere, jo bedre.

Fik du fat i nøgleordet?
Plejer?

I nat havde jeg verdens værste mareridt, der var så ulækkert, at jeg ikke engang vil forsøge at beskrive det her.
Vil bare sige, at ham copykatten, var efter mig og slog folk ihjel på de klammeste måder.
Da jeg vågnede, havde jeg øjne så store som julekugler og gloede skrækslagen.
Sikke en behagelig måde, at vågne op julemorgen!

For første gang siden jeg var fem, turde jeg faktisk ikke, at stå ud af sengen.
Ved ikke helt hvorfor.
Måske var det frygten for, at nogen vil klippe mine achillessener over i samme sekund, jeg satte fødderne på gulvet?

Nåh, men det var jo det der med IKKE at give alle bloglæsere mareridt i nat, jeg kom fra.
Derfor vil jeg fortælle jer en rigtig lille good feeling juleanekdote.
Klar?
Har du klejnekrummer på joggingtøjet?
Godt.

Da jeg var omkring otte år, kom min mor hjem med en julekrans.
Den var ikke af gran, men klippet i farvet karton.
Inde i julekransen sad Mickey og Minnie Mouse og så noget så fornøjede ud.
Jeg var naturligvis solgt med det samme.
Min mor havde slet ikke behøvet at fortælle, at hun havde købt julekransen af en mindrebegavet mand, der selv havde klippet herligheden, og blev noget så ulykkelig over, at han desværre ikke havde noget elefantsnot til min mor.
Men det gjorde hun, og mit lille barnehjerte smeltede.
Vi købte elefantsnot, og kransen kom op og hænge på mit værelse.
År efter år efter år.

Og tja, så blev jeg pludselig voksen, eller noget, flyttede ud, fik overtræk og meget andet.
Men på indersiden af min dør hænger stadig en noget barnlig julekrans.
Jeg kan godt lide tanken om, at vi alle har noget at bidrage med, og hvert år finder jeg derfor troligt den lillejulekrans frem.

Og i hele december hænger den så dér.
Og jeg får kun besøg af gæster, der ikke mobber…