Læs med, hvis du (også) har en dårlig dag

Okay. Jeg skal være helt igennem desperat for at booke en vasketid klokken 08.00 på en frisøndag.
Vi skal snakke trusser, der er blevet vrangvendt og båret på begge sider, strømper, der er ved at gå i opløsning og outfits der bliver mere tvivlsomme end socialt acceptable.
Og det var jeg.
Altså. Desperat.

Jeg værner virkelig om min søvn på mine fridage, men da jeg kun kunne få vasketid så tidligt, var der ingen vej udenom.
Vores vaskekælder er altid tom om morgenen, så jeg satte uret til klokken 07.50, trak bare min slatne, tyndslidte sweatshirt ud over mine lige så slatne og nøgne attributer og hev mine forvaskede joggingbukser på. Mine briller var så fedtede, at verden stadig forekom noget sløret, da jeg satte dem til rette på næsen.
Jeg slyngede den monstrøse, blå ikeapose over skulderen og begav mig ud i stormvejret og ned i kælderen.

Så snart kælderdøren smækkede i bag mig, forstod jeg, at jeg havde begået en alvorlig fejl.
Lydene fra de fugtige rum blev tydelige, da vindens tuden forsvandt.
Jeg kunne høre én af maskinerne centrifugere i vaskerummet.
Jeg var ikke alene.
Jeg kastede et nervøst blik ned af mig selv, selvom jeg allerede vidste, hvad jeg ville se:
Udover min påklædning og mit uredte og vindomsuste hår, var jeg også ret sikker på, at kulden havde gjort et par øh, kropsdetaljer ret… tydelige.
Jeg accepterede min skæbne, som ejendommens tvivlsomme sut, og tænkte, at det med størst sandsynlighed ville være Anders eller Niels fra min opgang, der vaskede på dette ukristelige tidspunkt.
De er begge stæreblinde og hilser jævnligt på mig, som om det er første gang – selvom jeg har boet her i fire år.

Nåh, men skæbnen ville noget helt andet.
Ud fra vaskekælderen kom – naturligvis – et ungt stykke mandekød.
Ja, selvfølgelig skal man støde ind i en lækker mandsperson, når man selv ligner én, der netop er sluppet levende ud efter årevis i junglen.
Mine bryster og jeg stirrede på ham, og min morgenstemme – der lyder som én der hedder Henning – hilste med et forlegent “Godmorgen.”

Da jeg returnerede til lejligheden skete der noget spøjst.
Jeg kiggede på mit soveværelse. Rodet og indeklemt, var det.
Jeg har længe haft lyst til at rykke rundt på det hele, og nu – klokken 08.14 – kom en helt ustyrlig trang til at være handlekraftig over mig.
Resolut greb jeg hjørnet af dobbeltsengen og begyndte at trække. Den seng skulle stå på den anden led. Nu.
Jeg kom dog ikke så langt, før det gik op for mig, at jeg havde umanerligt meget crap opmagasineret under sengen. Fik bakset de to opbevaringsbokse, tre skoæsker, en papkasse fra en stegepande og alt muligt andet ud.
Greb sengen igen.
Hive flå
Hive flå
Lidt tilbage
Pust
Og så lidt frem
Pust
Og vrikke
Føk.
Sengen for lang.
Kan ikke vendes, når mit skrivebordskuffedar står på endevæggen.
Ud i gangen med kontorstol, som jeg aldrig sidder på, men kun roder på.
Skubbe skrivebordsskuffedar halvt ud gennem døren.
Sengen igen.
Hive flå.
Hive flå.
Men hvor skal skrivebordsskuffedar nu stå?
Flytte kommoden.
Skifte plads med skrivebordsskuffedar.
Kommode nu indeklemt bag sengen.
Kan ikke åbne tre nederste skuffer.
Svede.
Af med tyndslidt sweatshirt.
Hår op i tilfældig knold.
Kommode ud fra sengen igen.
Nu hen og flugte med med hovedenden af sengen.
ÅHR!
Skrivebordsskuffedar i vejen.
For bred.
Flytte skrivebordsskuffedar halvt ud i gangen igen.
Kommode ind ved siden af sengen.
Skrivebordsskuffedar (fik jeg nævnt, at den også har overskab monteret??) tilbage ind.
Rodestol ind igen.

Tage i åsyn, hvad jeg fået udrettet.

Utroligt.
Skide-føking-fedt.

Ikke nok med at jeg har fået mit soveværelse til at ligne pulterkammer.
Ikke nok med at værelset nu virker totalt skizofren og upraktisk.
Så har jeg også på én eller anden mystisk vis formået at at flytte den østvendte væg et par meter.
Who would have known?
Hvis ikke det havde været så pissebesværligt at fucke mit soveværelse op, så havde jeg med det samme flyttet alt tilbage som det var!
Nu må jeg i stedet på ubestemt tid leve med verdens mest mærkelige indrettede soveværelse.

Og nåh, ja, da jeg storsvedende med mørke plamager i ansigt og under armene skulle ud med alle de forbandende papkasser – hvem møder jeg så?
Ja, præcis.
Ham den pæne.
Og hans kæreste.
For føk sake!

…

Har du lyst, kan du følge bloggen – og finde ud af om soveværelset nogensinde bliver brugbart igen – på FACEBOOK og INSTAGRAM