Fundet!

…ooog, så også lige lidt af dét!

Det meste af tiden er jeg sådan ret skilled i et køkken.
Bevares, opskrifter kan jeg ikke finde ud af at følge (det har vel noget med den kunstneriske frihed at gøre), men gennemsnitligt set laver jeg faktisk ret god mad.

… Men så. Så er der til gengæld de dage, hvor jeg laver virkelig dårlig mad. Altså, rigtig dårlig mad. Taget i betragtning at jeg bor alene og er fattig studerende, kunne man måske formode, at “fy-for-fanden”-maddagene faldt sammen med tøm-køleskabet-dagene. Men sådan forholder det sig ikke. Tvært om.

De afskyelige retter bliver til på de dage, hvor jeg har lyst til det hele. Og stadig fornægter ethvert behov for en opskrift.
Som dengang jeg blev yderst inspireret til at lave en fransk grøntsagssuppe, og tyrede champignioner, gulerødder, løg og meget andet i en gryde sammen med timian, oregano, salt, peber og kanel (KANEL!!!). 
Til sidst blendede jeg det hele, og resultatet blev havregrødslignende grøntsagssplat.

Hvis jeg nu fortæller, at jeg var så madinspireret da jeg var ude og handle, at jeg havde så mange varer, at andre kunder måtte hjælpe med at stable mig… hvilken type maddag, tror I så, det er i dag…?

Undskylder på forhånd til min veninde Helene, der helt uvidende har sagt ja til at spise med. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fundet!