Teknologi-rundetrunte

Da jeg var lille – mindre – var jeg godt gammeldags teknologiforskrækket.
Videoen “gad ikke”, når jeg forsøgte at sætte det optagede afsnit af DisneyShow på. Symaskiner var rene dødsmaskiner, der bare ventede på at hugge dine fingre af – og well, don’t even get me started når vi taler om telefoner! Rædselsrør, der var upålidelige og man vidste aldrig helt, hvordan etiketten var, når man ringede forkert.

Men som, de siger i den gamle Riesen-reklame: Det var dengang. Nu er det tætteste jeg er kommet ægte kærlighed, den teknologi, jeg har fået proppet ind i min lejlighed. Det startede med opvaskemaskinen, der fandt sig i – og tog imod – alt mit rod. Så kom iPad’en, der underholdte med alle dens finurligheder, holdt mig vågen til langt ud på natten med alt fra spændende fortællinger og diskussioner til ømme sange og fif om alt fra LCHF til dating.

Og nu, som en ægte teknologi-rundetrunte er jeg kommet videre til næste stadie. Jeg har fundet mig en yngre og tyndere model. iPhone 6, I love you. Som en nyforelsket går vi hånd i hånd over alt, og som om jeg har opdaget selveste den første dybe tallerken, fortæller jeg lange og røvsyge anekdoter om hvor vidunderlig, smart og uundværlig min nye kærlighed er.
Hvordan jeg – vupti! – blev reddet fra ydmygelsen ved at have glemt min pung på den thailandske restaurant (mobilepay), hvordan jeg er blevet klogere (google that shit, any where) ja, selv hvordan jeg er blevet smukkere (kameraets redigeringsprogram kan alt, alt siger jeg!)

Så hvis der er lidt tavst herinde, er det ikke fordi jeg går og oplever alt muligt sindsoprivende, men nok nærmere fordi jeg ikke kan tage øjnene fra min nye, store kærlighed.

…

Men altså, jeg er jo stadig eneboer, ikk’, så hvis her er stille alt for længe – så send lige politiet forbi, og få afkræftet, at jeg ikke ligger død i stuen og er ved at blive konsumeret af mine alt for mange planter, ikk’?