Højt at flyve, dybt af falde. Meget dybt.

Okay.
Jeg har jo gået og småblæret mig med fremskridtene på løbefronten.
At jeg har løbet fire og endda for nyligt FEM kilometer!
Og uden at være sådan særlig langsom.
Er en løbeperson – who would have known!

Har faktisk strukket mig så langt, at jeg har tilmeldt mig et decideret løb om en måned.
OVEN I at jeg jo også træner op til den der triathlonting.

Well, jeg går jo også og blærer mig med, at jeg vil dele op- og nedture med jer her på bloggen, så her kommer én erkendelse om sidstnævnte:

Efterhånden som jeg øger distancen på løbeturene, er jeg dog blevet lidt uopfindsom når det kommer til, hvor jeg skal løbe hen.

Da jeg ikke er ejer af en smart smartphone har jeg nemlig bare løbet med min skridttæller og pulsmåler, så jeg har ikke haft den store inspiration til at udvælge ruter på forhånd.

Men så i dag tænkte jeg, at jeg da kunne installere Endomondo på min iPad (ja, jeg løber med min iPad. Har den endda i en lille lilla rygsæk. Sej ser jeg ud.), og kigge på ruterne.
Pludselig gik det op for mig, at jeg ikke behøvede at være online, for at app’en kunne fungere – og det der med, at en kvinde lige kunne poppe op i mine øre og fortælle mig, hvordan det gik, det lød sgi da smartere end at trykke og fumle rundt på skridttælleren!

Så tændte jeg for Endomondo og “kastede” mig ud over stepperne.

Musikken bimlede derudaf.
Jeg startede med at følge min sædvanlige rute, hvor jeg kender distancen for de første par kilometer.

Men hov.
Der var vist noget galt.
Øre-damen havde glemt mig.
Ikke et ord sagde hun.

Pisse-app, tænkte jeg og løb videre.

Men så pludselig.
Lød en bebrejdende stemme:
“One kilometer in what-the-fuck-do-you-call-that-running-time??”

Skævede til skridttælleren, der som en lidt for “opbakkende” forælder forkyndede, at nej, nej, jeg havde da løbet MINDST enkommaotte kilometer.

Så løb jeg lidt og tyggede på den.
Kunne Endomondo mon være uberegnelig og løgnagtig uden at have fået sagsøgt en vis legemsdel ud af bukserne?
I don’t think so…

Og så løb jeg lige ind i vaskeægte mismod.

Da jeg kom hjem storløj skridttælleren 5,4 kilometer, mens Endomondo rullede rundt på jorden storgrinende og brølede 4,2.

Føk.
Føkkedifukføkkeføk!!!

Jeg kan slet ikke løbe så langt, som jeg troede.
Farvel fem kilometer! So long god kondi!
Say hello to pisselangsom og hans ven megaindbildsk!

Endomondo må svare til løbets Blachman.

Jeg blev så skuffet over mig selv om mine evner – eller mangel på samme – at jeg måtte gå i bad, for lige at græde mine frustrationer ud.

… Det viste sig så alt for sent, at afløbet var stoppet, og jeg i mine snotbefængte tanker havde forvandlet BadeværelsePåAmager til KøgeBadeLand.

For føk sake, Eline!

… nu mangler vi bare, at finde ud af, at jeg slet ikke cykler 12,5 kilometer til arbejde, men kun fire.
Og at jeg ikke kan svømme…