Tænkte tanker #1

Det er absolut ikke nogen hemmelighed, at min hjerne halvfems procent af tiden er rimelig f’ed up.

Hvor slemt kan det være, tænker du?

Jo, se, hvad jeg har tænkt den forgangne uge:

– Er man for træt eller for dum, når man betaler med kontanter og siger “på beløbet, tak!” ? Eller begge dele?

– ER der overhovedet noget, der rimer på kartofler? Sådan rigtigt?

– Hvorfor vokser numse tilsyneladende af løb – og kan den stoppes?

 – Hvor længe kan man blive ved med at glemme at købe toiletpapir?

– Hvor hårdt skal man slå sig selv i hovedet, når man kommer til at sige til en fødende, at pressefasen tager tid fordi “Der heldigvis ikke har været noget af den størrelse igennem dernede før.” TrættEline er jo sygt dum og upassende.

– Shit. Jeg tror, jeg føler… LYST til at løbe. Er blevet sådan én person. Én eller anden. Skyd mig.

– TrættEline og FuldEline har noget tilfælles. De er pissenærige. 

– Ville være sådan én der hele tiden græd, hvis jeg var med i Den Store Bagedyst.

– Vi gør rent i morgen. Eller i næste uge. Måned. Jeg mener, måned.

– Hvorfor bilder jeg mig ind hvert forår, at primulaer fra fakta IKKE vil dø en langsom og pinefuld død i min stue?

– Du skal ikke komme til at kalde den fødende for Gudbjørg.

– Stop nu for føk sake med at kalde den fødende for Gudbjørg!

– Bare stop med at tale. N u .

Så slemt står det til. Men det er også efter mine mange, lange nattevagter…
Til GENGÆLD….

….. er det ikke helt så bekymrende, som da jeg i en lidt for høj alder overvejede, om blinde ikke måtte køre bil? (!!!)
Og oven i købet syntes, at det var tarveligt, at de ikke måtte få kørekort.

Fucked up halvfems procent af tiden.
I promise you.