All my bags are packed

… Er hvad jeg ønskede, at jeg kunne synge.
Virkeligheden er en helt anden.

Jeg er fra naturens hånd simpelthen ikke lavet til at pakke til rejser.
Jeg er lavet til, at der er én eller anden ANDEN person, der har overblikket.
Der har ansvaret.
Det må være så rigeligt, at jeg skal sætte mig ind i en blikdåse og have tiltro til, at den vil fragte mig sikkert gennem luftlagene.
Men okay, jeg har kigget min økonomi efter i sømmene, og der er ikke råd til en butler. Desværre.
Derfor må jeg selv ligge og rode med det hele, og det er så lige nøjagtigt, dét jeg gør.
Nogle mennesker kan pakke aftenen før, og vide, at det hele går op.
Den kategori hører jeg selv sagt ikke til.
Ikke bare fordi jeg er indbegrebet af manglende overblik, men også fordi. Jeg har nogle ekstra ting, der er sådan RET ærgerlige at mangle.
Jeg nævner i flæng:
– en ekstra insulinpumpe (sidste år)
– noget mad til lavt blodsukker (i år)
– kontaktlinsevæske (for en fire år siden)

DERFOR troede jeg, at jeg nu var home-safe. Jeg er begyndt, at indsamle alt der skal i kufferten, her, tolv dage FØR jeg regner med at stå i lufthavnen.
Det kører for mig, og jeg hører musik mens jeg smiler ned til insulinpumpen, druesukkeret, kontaktlinsevæsken, værtsgaver, pas og internationalt kørekort.

Så sker det, at jeg opdager, at jeg mangler kontaktlinser.
Jeg har faktisk kun dem, jeg har i øjnene.
Skidt pyt, det er jo derfor, at jeg er gået i gang i så god tid, tænker jeg, og kigger på nettet, hvornår jeg skal modtage de nye.
Næste levering viser sig at være en uge efter jeg er rejst.
Nåh for Søren, bum bum –
Griber telefonen for at få fremskyndet ny sending kontaktlinser med styrke føre-hund. (Hvis jeg ikke har linser på, vinker jeg til folk på gaden, jeg ikke kender.)

Nåh. Hm. Sending risikerer først at være fremme om tre uger.
Det var pokkers.

Jeg skal nok lige give en update, når jeg ved, hvordan pakkerædslerne ender.
Hvis jeg ikke kan nå at få linserne, har jeg to alternativer.
Enten må jeg tage mine meget for gamle briller på hver dag i fem uger
(de er nok en styrke eller to bagud og giver hovedpine)
Eller også må jeg tage til Canada og vinke til Gud og hver mand.