Det handler om at have prioriteterne i orden

Det er blevet sommer.
Mens mine facebookvenner tæsker løs på tasterne om tolvtaller og tomåneders-ferie, prøver jeg at gøre mig klar til at skulle op til den sidste kliniske eksamen som jordemoderstuderende.
Bagefter er der stort set kun bacheloren tilbage.
Det er en meget mærkeligt tanke – og jeg har erklæret for mig selv, at det må være helt lovligt ikke at kunne forholde sig til det.

Men jeg er splittet.
Meget.
Én del af mig er gået helt i selvsving, kigger med frygt frem mod onsdag klokken elleve, og forsværger, at verden som vi kender den vil være væk for altid.
Undrer sig over, at samtlige tvkanaler ikke har fået noget at vide, men reklamerer for weekendens film, tilsyneladende helt uvidende om, at verden jo for længst er gået under dér!

En anden realist-del af mig er lidt mere fattet.
Måske lidt for fattet.
Den har fået så godt fodfæste, at det eneste den gider at koncentrere sig om, er hvordan jeg skal slæbe en pakke øl med som er ISKOLD og som jeg kan nyde det ØJEBLIK, eksamen er overstået.

Er lidt i tvivl om det er PanikEline eller PåhitEline jeg skal prøve at eliminere i morgen…