Natte-konspirationer

Var i nattevagt i nat.
Vi har jo ligesom rundet nattevagter før, men lad mig lige slå én ting fast:
Jeg sover ikke i en nattevagt.

Jeg skal holdes igang. Som en bokser i et ringhjørne, skal jeg ikke have lov til at slå benene op, men hellere råbes lidt ind i hovedet, mens jeg pøser vand i ansigtet, grynter og spærrer øjnene vidt op.
Det er der en grund til.
Alle der kender mig, ved at al søvn, der ikke er mere end 6 timer sammenhængende, gør mig mærkelig i hovedet.
Aldeles tungnem. Og lidt rundt på gulvet.
Efter en lur er Grauballemanden mere frisk end mig.
Så derfor: ingen lurer.

Men i nat var der ganske enkelt ingen fødende til mig, da jeg mødte ind klokken halv tolv. Der var ikke engang en på vej ind.
Faktisk var der bare en førstegangsfødende der gik rundt med veer derhjemme – og de gik muligvis i sig selv igen.
Så min jordemoder ville sove. Vi var førstevalg til den næste der kom.
Når hun kom.
Hvis hun kom.

Jeg krøb til korset og fandt også et sted at sove.
Beroligede min krop og mit hoved, der var på vagt som om der hvert øjeblik kunne falde en baby ned fra himlen i hovedet på mig, med at vi jo ville få at vide allerede når nogen var på vej.
Altså ville jeg have lidt tid til at vågne.

Så faldt jeg i søvn.
Og karma så sit snit i mine drømme.

“Kære Eline,
Nu har du sovet i lige præcis syv og et halvt minut, og jeg vil bare fortælle dig, at der netop nu er kommet en andengangsfødende ind med pressetrang.
Hun vil have født om præcis 16 minutter. Du skal tage imod det barn.
Jeg håber, du er klar, for afdelingsjordemoderen kommer og vækker dig om…
3… 2… 1…
Kram Karma”

Boy, was I a pretty sight