Modtagekomiteen

Jeg er af flere årsager begyndt at cykle, når jeg skal ud på Hvidovre hospital.
Med adresse på Amager bliver det til en net cykeltur på 11,3 km hver vej.
Elleve komma tre kilometer. Toogtyve komma seks kilometer hver dag.
Jeg havde besluttet mig for at starte onsdag i sidste uge, og jeg havde sagt det så højt, at også Gud havde hørt mig.
For der skulle vi da have os en mindre snelavine fra himlen i det tidsrum jeg begav mig mod Hvidovre.
Tak, Gud. Godt forsøgt, Gud.
Men du havde nok glemt, hvem du havde med at gøre. For hvis jeg siger, at jeg starter onsdag, så starter jeg FANDME onsdag.
Hvis man starter med vejrundskyldninger, så er stilen jo ligesom lagt, ikk’?

Spørger du mig, hvordan jeg så gør det?
Jo, altså udover at jeg sørger for god musik i ørerne, energigivende mad i maven og grimt, men praktisk tøj på kroppen, så forestiller jeg mig desuden modtagekomiteen.
De står der, når jeg når frem til destinationen, mens jeg med let adskilte læber og sved på panden stiger ned fra cyklen og halter ind i omklædningsrummet.
Jeg føler mig så bad-ass, at jeg får lyst til at løfte et skilt med teksten:
‘Elleve komma tre kilometer og trærøv’

Er du nysgerrig, så får du lige et billede, af min mentale modtagekomite

Det er desuden også dem, der modtager mig, når jeg har lagt en madplan for mere end to dage…