Et slag for retfærdigheden og det ikke helt afdøde oprør

Kald det kærlighed

Efter nogle lidt alvorlige emner, er det da vist blevet tid til noget let. Ja, ikke?
Kærlighed. Amora. Looååååve.

Kendetegnet ved kærligheden er, at det ikke er noget man udbasunerer på nettet, før man lige har givet den en sum tids prøveperiode.
Ingen vil være hende på facebook, der har flere popups om sit kærlighedsliv end statusopdateringer, vel?

Nåh, men prøveperioden er overstået. Og den er der stadig, den kriblende mavefornemmelse og det sprudlende humør ved tanken om, at han står derhjemme. Småbrummende og effektiv og helt ligeglad med alt det skrald, jeg lukker ud.

Ladies and gentlemen, I present to you:
MISTER WASCO

Hvad? Nåh? Du troede, jeg talte om en mand?
Nej.
Nej, nej, nej. Nej. Nej, nej. Nej.
Du må altså spørge mig ansigt til ansigt, hvis du vil vide noget om mit kærlighedsliv.
Men selvfølgelig, hvis jeg nu møder manden, kan jeg jo nok ikke holde min mund. Det ligger jo ikke rigtigt til mig, vel? Eller til en blog, for den sags skyld. Meget kedelig blog at læse, i hvert fald, hvis man nu bare holdt mund.

Men lige nu, får du lige et par rosende ord med om Mr. Wasco, for han er bare herlig. Mit køkken ligner næsten aldrig, at det har kastet al inventar op ud over det hele mere. Rodet, det ryger bare lige viiiips! væk og ind i opvaskemaskinen.

Hold nu op, hvor min mave bobler af glæde over al den tid jeg sparer ved køkkenvasken.
Nu tror jeg rent faktisk, at man også af og til kan gå forbi mit vindue og se mig sidde og læse i en bog.

Men altså. Lad være med det, ikke? At gå forbi mit vindue. Det er altså lidt creepy. Hvis du gør, så pudser jeg Wasco på dig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et slag for retfærdigheden og det ikke helt afdøde oprør