Den opmærksomhedssyge tvilling

I torsdag tog jeg til lægen.
Havde mærket en knude i lymferne på min hals, og efter at have set det lidt an, tog jeg op til min læge. På arbejdet begyndte vi at joke med, at jeg måske havde en g(l)emt tvilling siddende.

Men lægen kunne ikke umiddelbart se tegn på nogen infektion, og hun var vist heller ikke sådan til at joke med.
Hun kiggede bare på mig med et alvorligt blik og sagde, at “knuder skal man jo tage seriøst”. Jo tak, så kommer man da lige ned på jorden og ind i bekymringens vold, skal jeg hilse og sige.

Nåh, men fredag kom og gik og lørdag ligeså, og min tvilling virkede ikke som om den havde tænkt sig at gøre noget lignende. Men så i går var der tydelig bedring. Tvilling skrumpede – både i størrelse og i irritation. Kunne atter dreje hovedet og se efter andre cyklister, når jeg var ude at cykle. Fremgang.

Talte med lægen i dag, der dog stadig syntes, at jeg skulle have tvillingen tjekket hos en øre/næse/hals-læge.
Ok. Så.
Tog min far under armen (mere voksen er jeg så heller ikke) og drog op til doktormanden. Frygtede ikke besøget denne gang. Dels fordi jeg havde på fornemmelsen at Tvillingen var ved at skride, og dels fordi jeg jo allerede havde været igennem blodprøverne, som måtte være i den værre ende af, hvad de kunne finde på.

Troede jeg.
For så stiftede jeg bekendtskab med:
Næsekikkerten.

 

Fi for pokker for en frækkert!

Hvis der nogensinde er nogen, der prøvet at putte én af de tykkeste spaghettier ind i sin næse og blevet ved med at trykke den længere og længere ind, indtil den var godt på vej ud af din mund, så ved vedkommende nogenlunde hvordan næsekikkerten føltes.
Jeg følte mig som et lille barn, der bare blev helt stiv i kroppen, glemte at trække vejret og derefter både hostede og hakkede og græd ufrivillige tårer, mens en rolig læge siger:
“træk vejret helt normal og sig “iiiiiiih””
Selv efter spaghettikikkerten var lagt langt væk havde jeg en fornemmelse af at snotte ud af næse, øjne og hals.

Men det gode overstråler heldigvis langt det ubehagelige ved at føle en orm besøge næse/hals-regionen;

Nemlig at Tvillingen bare lider af opmærksomhedssyge.

…

Måske var det alligevel powershoppingkuren, der virkede?