A special kind of stupid

Altså.
Generelt skal man jo tale pænt.
Måske især om sig selv.
Men helt ærligt; nogle gange gør jeg ting, der er så dumme, at jeg ikke ved om jeg skal blive bekymret, grine eller slå mig selv hjem.
Men det er jo heldigt for jer, for i de dumme ting gemmer sig som regel en god anekdote.

Godt.
Søndag var jeg jo i maga og købe make-up.
Jeg har nemlig gjort op med mig selv, at når nu jeg som jordemoder ikke kan gøre det store ud af mig selv, hvad angår tøj og/eller perfekt, krøllet løsthængende hår – ja, så må jeg jo gøre lidt mere ud af dét, der nu engang er frit lejde over.

I går var det så tid til at lade produkterne og mine finmotoriske evne som en to-årig stå sin prøve.

Når MACpigerne putter sagerne i dit askegrå hoved, får de det altid til at se så pokkers let ud.

Når du selv gør det, tager det 500% mere tid end beregnet – men jeg må indrømme, at jeg efterhånden endte med at synes, at jeg så RET godt ud.

Jeg havde i min sidste vagt haft en aftenvagt, der endte med også at blive nattevagt, og da jeg skulle hjem klokken lidt i hjernekrakelering, endte jeg simpelthen med at tage mine arbejdssko med hjem, fordi jeg ikke kunne overskue at bruge så meget som fem overflødige minutter på at skulle ned i vores omklædningsrum.
Siden da havde mine sorte joggingsko haft midlertidig bopæl i skosammensuriummet i min entré.

Jeg havde før min vagt tænkt denne tanke mange gange:

“Man kan ikke tage imod børn i kæmpeklodsede vinterstøvler. Må. IKKE. glemme. arbejdssko.”

Men da forvandlingen fra den forjættede snemand til ret fin, naturlig kvinde tog mig nooooget lang tid, endte jeg selvfølgelig med lige at komme det seneste ud af døren.

Om jeg glemte skoene?
Ja.
I et kort øjeblik, men så kom min skytsengel mig tilsyneladende til undsætning, og lige inden jeg kastede tasken over skulderen, kom jeg i tanke om skoene og kastede dem ned i min snackfyldte goodiebag.

…
…

Du tænker; what’s the catch, ikk’?

…
…

Godt.
Da jeg så nåede smækkerlækker og overskudsagtig frem og lignede lige den tillidsvækkende, tjekkede jordemoder med den HELT fejlfri, matte hud som jeg altid har drømt om, skete det så:

Føk.
Jeg opdagede, at jeg havde taget to forskellige sko med.

Ok.
Hvad gør en klog?

Herregud, tænkte jeg. Hvis jeg kunne overse, at skoene ikke matchede, så kunne andre vel også…
Hvor mange kigger overhovedet grundigt på folks fødder?

Så skete det næste så:

For FØK sake, Eline!
Jeg opdagede, at jeg havde taget to højrefødder med.

Og hvis dét, kære læser, IKKE definerer en helt special kind of stupid – så ved jeg virkelig ikke hvad gør!