Tidens farver

… er bare sort. Helt sort.                      

Og minder lidt i form og orden om mit overblik over mit liv for tiden.
Okay, jeg vender tilbage med en rigtig tegning og en mere spændende anekdote anytime soon.

ps. lige en information, man overhovedet ikke kan leve uden:
jeg har været nødsaget til at tage mine vinterstøvler i brug.
Det var et vamset og varmt gensyn. Indtil jeg kom i tanke om, hvorfor jeg var lykkelig for at hoppe i mine gummisko dette forår.
Én dag er gået, og mine fødder stinker insisterende af hundelort. Virkelig. Det er ikke en overdrivelse. Hundelort.
Og da det desværre ikke er fysisk muligt, at stille sine fødder sammen med støvlerne ude i gangen, er dét altså den odeur jeg må tilbringe min aften i selskab med.
November, really?