Farvel, fingerspidser

Engang i september skete der det uheldige, at mine højre hånd kom til at skære en lille luns af venstre hånds pegefingerspids.
Det var selvfølgelig ikke med vilje og gjorde ret ondt, og højre hånd gjorde hvad den kunne, for at hjælpe venstre.
Derfor følte jeg mig da også temmelig sikker på, at hænderne hver især havde givet hånd, og var blevet gode venner.

Det vil sige; indtil for en uge siden, da venstre hånd tilsyneladende så sit snit til at hævne sig på højre. Ret så umotiveret mens jeg stod og ekspederede en rar, ældre dame i magasin, voldede venstre hånd således en skuffe over højres fingrespidser.
Ok, fingerspidserne røg ikke af.
Men jeg siger bare, at det føltes altså sådan.

Og hvis det udvikler sig til regulær bandekrig er jeg vist på den.