De dage

At vide eller ikke at vide noget

Jeg er færdig med neonatalafdelingen for nu, så de dér daglige prøvelser med sondemad, er slut.

Første uge på barselsgangen er overstået – og jeg kan ikke påstå, at den er gået glat.
Jeg føler, at jeg besidder mægtig megen viden om alt muligt inden for graviditet, fødsel ooog… og, ja… også inden for barsel. Altså, det vil sige, jeg VED, at jeg ved en masse om barsel – men hvor pokker gemmer denne passive viden sig?

Når en nybagt mor kigger op på mig, og spørger hvor længe efter et kejsersnit, hun skal regne med at have ondt, så er det eneste, der sker i mit hoved, at én stemme stammer “øbøøbøøh” og en anden stemme messer: “Det kan du jo ikke huske, vel? Men TIL GENGÆLD kan du fortælle hende, at en kat har toogfyrre muskler i ørerne, skal vi prøve med det??”

Jeg graver lige videre i min imaginære videnskasse. Hvis der er stille på linjen, er det måske fordi jeg også er blevet væk blandt Ubrugelig Viden, bind IV… 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De dage