Kan se, at det da er ved at være længe siden, at jeg skrev noget sidst. Hvad har jeg lavet? Jeg ved det ikke. I er i hvert fald ikke gået glip af noget! Og i nat skal jeg i nattevagt og min hjerne er tom som pakke merci på en fødegang. Så derfor får I nu: DEN OPTIMALE (OG LANGE) NATTEVAGTSFORBEREDELSE: I virkeligheden er listen endda meget længere, men hér er et håndpluk af det allerallervigtigste. Og husk, det er kun professionelle, der bør give sig i kast med punkterne på listen. Noget jeg har glemt? Jeg siger bare, at hvis jeg har en Pepsi Max med, kan jeg klare næsten alt. … Husker dog en meget travl nattevagt,...

Man kan sige meget om et søndagsvejr som dét i dag. Det meste af det, vil nok dække over begrebet “LORTEVEJR“. Men som én, der af og til (og lidt for ofte) må bruge dagen med lukkede øjne, så kigger jeg ud af vinduet og tænker, at det er det perfekte sovevejr. For nattevagter har sin pris. Ikke bare mens de står på – nej, for pokker! Strabadserne begynder nærmest først for alvor, når de er slut, og kroppen får frie tøjler til at spasse ud. Her er hvad der sker med mig og min krop EFTER en nattevagt… klokken 07.45: VAGTSKIFTE! FARVEL OG GODNAT! klokken 07.50: Må bare lige fortælle denne sjove anekdote til min kollega… Og indvie alle...

… eller det skulle da lige være, hvis én eller anden rent hypotetisk kom til at slå en lille prut. Og herefter opdager, at hun ikke ligger hjemme i sin seng, men derimod sidder og savler op af busruden. Opdager desuden, at jo ikke sidder i en mennesketom bus. At alle andre ikke kan høre den musik, hun har i ørerne. Men derimod nok hørte den der prut… Karma, nogle gange er du virkelig en kælling.

Det er meget oppe i tiden at være et rummelig, tolerant og i allerhøjeste grad et tilgivende menneske. Sådan én der lever i nuet og lader by gones be by gones. Jeg siger med det samme: Sådan er jeg altså ikke… Her kommer 10 ting, jeg ikke er kommet mig over endnu: – At jeg for syv år siden læste en bog, fordi jeg havde fået at vide, at hovedpersonen mindede om mig. Hun døde til sidst. – Slutningen på How I Met Your Mother. What. A. Waste. – Folk der i ramme alvor siger “freksempel” og “Trumpf” – Dengang min insulinpumpe fik mig til at fremstå som VERDENS DÅRLIGSTE VOKSNE og jeg måtte overleve en virkelig pinlig højtalermeddelelse fra...

Okay, et lidt anderledes indlæg venter – og er du ikke fra naturens side beriget med en livmoder og diverse tilhørende accessories, foreslår jeg, at du bare klikker videre for i dag. … Nåh, men dem, der følger med på instagram, ved at jeg for et lille stykke tid erhvervede mig en OrganiCup. Øh, altså, en såkaldt menstruationskop. Sexet navn, I know. Nuvel. Jeg havde aldrig hørt om en menstruationskop, før jeg startede på jordemoderuddannelsen. På trods af at aggregatet altså blev opfundet i 1939, var jeg kun blevet introduceret til bind og tamponer (ja, eller freebleeding!) og da jeg spurgte, om I ville vide mere om mine erfaringer med den nye kop, sagde I ja. (flere af jer, kom faktisk...

… Jeg lever. Sommertid og en 50+timers arbejdsuge. Og jeg lever endnu. Halleføkingjulia Jeg tog det nu… ikke så pænt. Her er, hvad der er gået gennem mit hoved den forgangne uge: – hvor mange liter cola må man drikke i timen? – er det koldt herinde eller jeg bare død indeni? – hvor cykler du grimt. Pissegrimt. LAD VÆRE MED AT MØVE!!! (undskyld, er voldsomt usympatisk efter nattevagt) – SP (sundhedsplatformen), måske skulle det hellers stå for … øh, for…! (Hjerne i tomgear) – altså, min søster får sygt pæne børn. Lægger et vist forventningspres på egne avlsegenskaber – Det er en fejl, at man er gået væk fra pyjamaspartys bare fordi man er blevet voksen. Hvorfor ikke kombinere de to ting...

HALLELUJAH! Jeg har internet igen! I dag har jeg været afsted hjemmefra i en måned. Det er gået så stærkt. Men det føles også som meget lang tid siden, at jeg stod i lufthavnen og følte mig meget forladt midt i julekalenderland. Der er meget, jeg gerne vil fortælle jer om – men det må komme en anden dag, for i dag får I… 30 HURTIGE OM AT VÆRE (jordemoder) I GRØNLAND – Én for hver dag jeg har været heroppe. (Men i fuldkommen vilkårlig rækkefølge) 1. Heroppe er jeg både jordemoder, socialrådgiver, parterapeut, (lidt dum), telefondame og psykolog 2. man kan godt melde afbud til noget med ordene: “det er alt for meget for koldt” 3. det modsatte af...

Udover det rå vejr, den forstuvede fod og en helt ny arbejdsplads er der især én ting, jeg har skullet vænne mig til, efter jeg flyttede til Grønland for at arbejde: At være på “på kald”. Min første arbejdsweekend tog jeg tydeligvis alt for nonchalant på det.  Jeg bildte mig selv ind – i en misforstået beroligende tro – at der ikke ville være nogen fødsler, mens jeg var den eneste jordemoder i byen, med det resultat, at jeg selvfølgelig blev kaldt til en nattefødsel og endte med kun at sove tre timer fra lørdag morgen til søndag aften. Ups. Herefter har jeg fået lidt mere respekt for vagttelefonen, det larmende spetakel. Det handler om balance: du kan ikke sidde...

Når du vågner efter en nattevagt, og klokken er 16:03, dit hoved er på størrelse med Fyn, du har en smag af død gnu i munden og din mascara har leget tagfat ned af dine kinder, kan du godt nogle gange kigge i spejlet og tænke: “Herregud, hvad laver jeg egentlig? Hvad har jeg opnået? (Udover en højst fantasifuld frisure?)” Har post-nattevagts-funderet over de spørgsmål. Og her er mit svar. MEDALJER, JEG SKULLE HAVE FÅET: Hvis det kniber med at læse alt det med småt, så klik eventuelt billedet større. Ellers oversætter jeg lige her: barberede begge ben overlevede tolvtimers nattevagt på dansk vand “oh holy crap” ikke dukket op til vagt x 3 (morgenvækning af chef) bedst til at...

Lad os slå fast én gang for alle: Jeg. Er. Lav. Eller måske ikke bare lav – jeg er pisselille. Når jeg møder nogen, der er i min øjenhøjde (og som ikke er et barn på 10 år), bliver jeg helt benovet. I nat var jeg på arbejde med Lillemor, øh, og jeg skal hilse at sige, at hun sgu ikke er så lille endda – jeg går hende til armhulen! Vi tog et par selfies sammen (og til dem, der sidder og spørger sig selv; så ja, man ser skidegodt ud klokken 06.35 om morgenen efter elleve timer på nattevagt!), og det så bare helt tosset ud med os ved siden af hinanden! På vej hjem sad jeg så...