10 ting jeg har lært af at være jordemoder

Wupwup! Glædelig international jordemoderdag!
Jeg går ud fra, at vi alle har skrevet dagen i kalenderen med store, fede versaler, ikk’?

(Okay, jeg havde også først hørt om dagen for 4 år siden, så I kan vel nå det endnu.)

Det er ikke løgn at sige, at intet andet i mit liv når jordemoderarbejdet til sokkeholderne, når det kommer til livslektioner. Men hvad betyder det egentlig – og hvad har jeg reelt lært?

Jeg har selvfølgelig lavet [indsæt fanfare] EN LISTE:

10 TING JEG HAR LÆRT AF AT VÆRE JORDEMODER:

1) Tålmodighed er en dyd.
Vitterligt. Man hverken kan eller bør skynde på en mor og slet ikke når det kommer til selveste moder natur. Børn kommer, når de kommer. Og nogle gange går det stærkt og andre gange går det langsomt. Begge dele har som regel en fornuftig årsag.
Jeg prøver at tage tålmodigheden med mig hjem, men jeg sætter grænsen ved langsom take-away…

2) Omgivelserne betyder noget.
Fødslen er for lang og livet er for kort til sølle indretning og uengagerede mennesker. Du fortjener at have rum, der gør dig glad og folk i dit liv, der løfter dig op.

3) Intet er så skidt, at det ikke skal tørres op.
Punktum.

4) Hvis det hele vælter, så prøv kiks og rød saftevand.
For en fødende såvel som en jordemoder gælder det at; du skal spise når du kan, hvile når du kan og – for guds skyld – tisse når du kan!

5) Hvis ikke kiks og saft hjælper, skal der måske noget stærkere til.
Nogle gange et klem, et skub eller et pres. Vi bestemmer ikke livets gang – og det er også okay. Verden styrter ikke i grus, fordi vores planer må ændre sig. Epiduralblokader, ve-stimulerende drop og kejsersnit kan i situationer være den rette vej til målet. Fuldkommen ligesom orlov, tænkepauser og opsigelser kan.

6) Life is messy.
I bogstaveligste forstand. Nogle aspekter kan klares med håndsprit og/eller et brusebad. Resten må du finde ud af hen ad vejen.

7) Vi er alle sammen ret normale.
Eller lige unormale. Det er som man ser på det.

8) Hav altid et par handsker i baglommen.
Trust me on this one! Jeg blev engang sendt afsted til en hjemmefødsel, hvor posen med handsker manglede.

9) Tænk ud af boksen og tal lige ud af posen.
Jeg tog imod moderkagen med to 2 liters fryseposer på hænderne.

10) Vi burde behandle os selv og andre som planter
Ja, dén er lidt fungy, jeg ved det. Men lad mig lige uddybe, før du stempler mig som en crazy plantedame:
Hvis en potteplante ikke trives, leder du efter årsagen i dens miljø. Får den for lidt vand? Får den for meget? Skal den have mere sol? Gødning? Trænger den til en større potte?
Du begynder ikke – helt forståeligt – at overveje, om der kan være noget galt med planten. For planten er en plante, og med de rette betingelser, vil den udvikle sig fuldkommen som en plante bør og gør.
Det er i bund og grund det samme med mennesker.

 

At være jordemoder er uden tvivl det hårdeste og bedste, jeg har kastet mig ud i.
Når jeg står på en fødestue, bliver tiden til en underlig udefinerbar størrelse. Minutterne forsvinder, timerne svæver forbi, men øjeblikkene består. Jeg kan blive så opslugt af mit arbejde, at jeg ikke mærker mine egne behov. Det kan i situationen have visse fordele, men på den lange bane være opslidende.
Den lektie jeg har været længst til om at lære, er at jeg har brug for tid og restitution for at kunne blive ved.

For to år siden føltes det som om, at jordemoderkapitlet var ved at være slut for mit vedkommende.
Jeg er glad helt ind i kernen for, at det ikke blev sådan. Glad for at jeg tog mig tid til at give det tid.

Når alt kommer til alt, så er tålmodighed virkelig en dyd!

 

– Sortpahvidt