Indsæt selv bip-emoji

Kender I det der med, at man er inde i en god stime?
Hvor håret falder i bølgende lokker, radion spiller lige din melodi og appelsinerne ganske enkelt dumper lige ned i din turban?

Sådan har jeg haft det.
Med fremskudte pegefingre er jeg spankuleret ned ad Amagerbrogade, mens jeg har nynnet These boots were made for walking og følt mig for fed til det her sted.

Og sådan tænkt for mig selv

Hvor er du bare vokset, Eline. Vokset, blevet voksen og selvstændig og tjekket.

Og bedst som man går der med alle sine appelsiner, opdager man, at man har trådt i en klistret hundelort, har spinat mellem tænderne og er gået rundt med bagsiden af nederdelen foldet op i sine strømpebukser.

Og så ved man, at stimen er slut.
Den gode stime.
Den tjekkede stime.

I dag havde jeg en aftale, som har været planlagt i 100 år.
Jeg konsulterede vanen tro Rejseplanen og selvom jeg ganske vist kunne tage afsted ti minutter senere, tænkte jeg omgående
nej!, jeg tager afsted lidt tidligere, så jeg har god tid og kan sludre lidt med folk, når jeg kommer frem.
Sådan har jeg det nu engang bedst. På den måde er jeg faktisk en smule tidsautist. Det går ikke godt, hvis jeg ikke er i god tid.

Og ak, i bussen stoppede vi for alle mulige – ja nærmest også alle umulige! – lyskryds, og jeg kunne ret hurtigt konstatere, at jeg ville få svært ved at nå skiftet mellem mine to busser.
Ganske rigtigt så jeg lige røven af min bus køre sin vej, mens jeg holdt for det sidste røde lys.
Jeg glædede mig over, at jeg i det mindste havde god musik i ørerne og kunne lukke myldertidens stress og jag ude, som om den nærmest ikke havde noget med mig at gøre.

Til min overraskelse var der 10 minutter til næste busafgang.
Det stressede mig en smule; nu havde jeg ikke længere god tid, men var snarere lidt tidspresset.
Pyt, tænkte jeg, du kan alligevel ikke gøre hverken fra eller til, så læn dig dog tilbage og tag det med oprejst pande.

Kort efter tikkede en SMS ind:
Om jeg var på vej?
Ja, bekræftede jeg. Måske lige 5 minutter forsinket.
Bare mødet ikke pludselig var aflyst, nåede jeg at undre mig.
Med mindre….
Det var da 15:30, ikk’? Eller? Skyndte jeg mig at skrive.
Og allerede før næste besked tikkede ind, vidste jeg bare:
Nej, det var klokken 15.00

Og nu var klokken 15.10 og jeg var ikke engang tæt på at være fremme.
For føk sake!

Jeg satte mig dump ned på stoppestedets bænk ved siden af en ung fyr, der skævede til mig. Han sad og talte i telefon og en kvinde med barnevogn pludrede med sin baby. En ringetone forstyrrede og døde så hen igen.

Resten af turen, trommende jeg utålmodigt med fingrene på min taske.
Bussen var proppet og jeg nød at musikken i det mindste holdt mig med selskab og  skærmede mig fra menneskemængdens furore.
Kom nu, messede jeg indvendigt, komnukomnukomnu.

Da jeg endelig nåede frem, halsede jeg op på første sal, skridtede ned ad den lange gang og flåede høretelefonerne ud af ørerne.

Og så hørte jeg det melodisk og skarpt klinge:

BIPPEDI-BIIIP-BIP-BIP-BIPPEDI-FUCKING-BIIIIIIIIIIIP!
(indsæt selv gentagelse i det uendelige)

Oh yes.

Min insulinpumpe ville lige gøre opmærksom på, at den snart skulle have skiftet batteri.
Og den tager ikke ingen reaktion som et afslag.
Man kan sgu ikke ghoste en insulinpumpe og taget i betragtning hvor utrolig høj en decibel, dens skingre jamren var nået op på— ja, så vil gætte på at den havde skreget ret længe.
Mindst 30 minutter – men hvem ved det?
Ikke mig, jeg havde jo hørt musik i hele rejsens længde på en god time!

Så undskyld, buspassagerer.
Undskyld, jer der har siddet ved siden af Den Bippende Dame.
Undskyld, jer der ventede på mig i fyrre minutter.
Undskyld, men min tjekkede stime er tydeligvis slut!

---

Kom tilbage i 2019!

Og prik mig så ellers gerne på skulderen, hvis jeg bipper og forstyrrer den offentlige ro og orden.
Jeg går ud fra, at jeg må have fucket adskillige høreapparater op på min langtrukne tur til Vestegnen!

---

Følg bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT.

Navnet er som altid
Sortpahvidt
(Med mindre jeg kommer til at slette det/glemme det/efterlade det bippende i halvandet år )