Mit arbejdsløse eventyr #4 Find ud af det selv

Bedst som du tror, at du er blevet voksen…

I går var det fredag aften, og ude fra mit badeværelse kunne jeg gennem væggen høre min nabo fløjte nogle udefinerbare toner.
I mine egne højtalere sang Fergie at “Big Girls Don’t Cry”, og det synes jeg egentlig er lidt irriterende.
Ikke nok med at jeg rent teknisk aldrig bliver en stor pige med mine vertikale 154,5 centimeter – så bliver jeg det heller aldrig ud fra Fergies  definition.

Når nu jeg tænker over det, så er det faktisk som om jeg græder mere nu, end da jeg var barn?

Jeg har tænkt meget over det der med, hvornår man så reelt er voksen. Da jeg var barn, syntes jeg, at det var folk, der ikke længere gik i skole.
Da jeg var teenager, var det folk, der havde børn.
Da jeg var tyve, var det folk, der kunne klare sig selv.
Nu synes jeg bare, at det er sådan noget, folk rundt omrking mig bliver, mens jeg kigger på.

Jeg kigger på min tumulttilværelse og tænker.
Der var fandme ikke var nogen der sagde, at man kunne vokse op og gøre alt dét, der forventes af én og så sidde som 28-årig med en mellemlang uddannelse, lejlighed og tidligere fast arbejde og ikke længere ane, hvor man er på vej hen i livet eller hvorfor.

Så prøver jeg at gribe mig selv i nakken og ruske blidt. Ja, ja, tumult er måske alligevel en del af at blive voksen. At mærke ansvaret tynge og være bevidst nok til at tage det alvorligt – men også være voksen nok til at tage sig selv seriøst, og sætte tilværelsen før tilsyneladelsen.

Og hvis jeg nu skulle lave min helt egen voksenliste, så ville jeg putte følgende på den:

– du spiser (oftest) ikke kage til morgenmad, selvom du har lyst

– du synes tegnefilm larmer og var meget bedre da du var barn

– du har overtræk, som du må håndtere på egen hånd

– dit overtræk skyldes (oftest) ikke en tåget bytur med kulørte shots og en helt vild sjov og lidt shady fyr, de kalder Crazy Kalle.

– du kan ikke længere gå på arbejde efter ovennævnte bytur, men må bruge to døgn på at overveje, om det er sådan her du skal dø

– du bliver glad derinde i maven, når du udskifter den misfarvede og flade opvaskesvamp med en ny, fast én

– du støder ind i noget virkelig ulækkert og kalder på en voksen til at tage sig af det. Du finder ud af, at dén voksne er dig. 

– du kan vente med at græde til et tidspunkt, der ligesom passer bedre 

– du må selv bestemme, hvornår du drikker rødvin

– du dør ikke, fordi du er overladt til dig selv i mere end 72 timer. Det er måske faktisk lidt en treat.

Og altså, ud fra dén liste syntes jeg faktisk, at det gik ret godt, og at jeg måske alligevel er mit liv voksent.
Indtil jeg åbnede min årsopgørelse, that is.

Jeg regnede med at have en smule der skulle betales fra Grønlandseventyret. Herregud, måske endda 15 af de store.

At der stod et stort, fedt, knaldrødt treogfyrretusind hev derfor stolen gevaldigt væk under mig!
Jeg havde det som om jeg lige var sprunget ud fra ti-meter vippen og dér midt i luften fandt ud af, at bassinet under mig var tomt.
Eller  fyldt med taranteller.
Og ild.
Og skat.

Der er ikke noget, der kan gøre mig så bange som skat. Intet. Vil hellere genopleve denne aften, end at redegøre for alle de uforståelige og mystiske rubrikker derinde!

Jeg så alle fremtidsplanerne (okay,  fremtidsgisningerne) glide mig af hænde som sand mellem fingrene. Så mig blive mærket med sort tusch i panden og for evigt skulle gå rundt med ordene

INDBILDSK TABER

… Og jeg gjorde det eneste, jeg kunne.
Jeg trak det tungeste skyts, jeg kender.
Jeg ringede til moar.

image

Fuck det.
Så kan det godt være, at jeg ikke er ægte jeg-ordner-lige-mine-hylder-i-vater-voksen, men det lever jeg med.

Mutter 911 forklarede mig desuden i små letfordøjelige bidder, at der var en fejl i min årsopgørelse.

Så nu skal jeg bare ringe til skat og få trådene redt ud.
Puha.

Jeg ville ønske, at det var socialt acceptabelt at mødre ringede til skat på deres forvoksne døtres vegne!

 


 

Er du også bange for skat eller findes der virkelig noget, der er endnu mere uhyggeligt i din verden?

Hvis jeg opdager noget – så giver jeg lyd!

Følg hele hverdagens gråtoner på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT
Navnet er selvfølgelig
Sortpahvidt

Og mange dage mere voksen end i dag.

4 kommentarer

  • Karen

    Jeg ved ikke om jeg egentlig er blevet voksen… men det føles sådan når man bruger sin lørdag på en tur i Ikea med veninden og faktisk bliver glad når man bliver færdig kl 20.40…. så man lige kan nå hjem og se det nye afsnit af Barnaby!
    Jeg fandt forresten løsningen på det med overtræk på kontoen… jeg giftede mig med en bankmand. Bedste løsning ever:0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Oh my…! Jeg er ret vild med din løsning på det med overtrækket 😉
      Vil overveje at kopiere dig – må til at hænge lidt ud i Nordea.
      Tak fordi du læser med!
      Bedste hilsner
      Sortpahvidt // Eline

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Årh, det gør ondt sådan helt nede i maven, når man ser sådan et tal! Men min mor (som er sygeplejerske) har også arbejdet i Grønland og havde samme problem ift. SKAT. Men det endte altså med at gå fra -40.000 kr til at hun fik penge tilbage efter et opkald til SKAT. Så grib knoglen og i mellemtiden krydser jeg fingre for at der kommer et par tusind eller 15 tilbage til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      Kære Katrine,
      Tak for din kommentar – inspireret af bl.a. den skyndte jeg mig at ringe til SKAT og nu skal jeg faktisk have penge tilbage 🙌
      Så grønlandseventyret endte lykkeligt alligevel 😜
      Tak fordi du læser med
      Sortpahvidt // Eline

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit arbejdsløse eventyr #4 Find ud af det selv