Sådan får du en ny støvsuger. På den hårde måde

Jeg erkender blankt, at det dér med at være en bangebuks…
Det er lige mig.

Når det kommer til ting og situationer, der kan tage pusten fra mig, er listen alenlang.
Jeg nævner i flæng; højder, nye mennesker, ukendte situationer, flyveture, tisse i naturen og at være alene hjemme (ja, ret upraktisk, når man ligesom bor alene…) 

Og ja, jeg er også bange for edderkopper. Naturligvis. Den skræk kan man jo ikke springe over i skrækbuffeten, vel?
Faktisk er det lidt imponerende, at jeg ikke er bange for blod, nu jeg tænker over det.
Anywho, det dér med kryb er dog noget, jeg er blevet væsentligt bedre til, eftersom jeg i mere end 6 år, har været den eneste i husstanden – og dermed også den eneste, der kunne sikre at hjemmet atter blev edderkoppefrit, hvis en ottebenet satan skulle have forvildet sig ind i lejligheden.
Jeg bildte faktisk mig selv ind, at jeg måske ligefrem var gået hen og blevet lidt sej til det.

Jeg skulle snart blive klogere.
Nærmere bestemt; en aften i sidste uge.

Jeg har haft svært ved at passe min seng og drikke nok vand for tiden, så den pågældende var jeg gået tidligt i seng og havde vendt og drejet mig. Ligget dårligt. Haft det for koldt, haft det for varmt, og sørme så, om jeg minsandten ikke også skulle tisse… Igen! (Kunne mistænke min krop for at være allergisk for vand, så hurtigt som den skiller sig af med skidtet!)

Jeg møvede mig ud af sengen og trippede ud på badeværelset, hvor jeg forettede min nødtørft.
Tidligere havde jeg godt undret mig over en skygge, der havde kastet sig på tværs af badeværelset, – faktisk havde jeg spurgt mig selv, om det kunne have været et dyr, men det var fjollet, for den skygge var ALT for stor – og var kommet frem til den konklusion, at det var min arms bevægelser, der havde kastet skyggen over gulvet.
Jeg havde endda svunget armen lidt frem og tilbage i luften, for at genskabe skyggekastelsen, dog uden den store succes.

På vej ud fra badeværelset, var jeg dog ved at træde oven i en KÆMPEMÆSSIG nullermand. KÆMPE!
Jeg fattede ikke hvor den kom fra og trådte forsigtigt tilbage, for at tage den i åsyn.
Troede sgu lige et øjeblik at det var en – gisp!- edderkop

(Fik jeg ikke nævnt, at jeg var nøgen??
Nåh, for Søren, men ja, jeg var nøgen. Som alle gode historier, bliver denne også kun bedre ved fraværet af beklædningsgenstande) 

(Fik jeg ikke nævnt, at jeg hverken havde kontaktlinser eller briller på? Eller at jeg uden førnævnte er blind som en muldvarp? Det eneste, der kan gøre mit syn lidt skarpere er, at se lidt dummere ud…) 

(… Og så så jeg lige pludselig præcis detaljer nok til at stykke billedet sammen…)

At sige, at jeg blev forskrækket, vil muligvis være århundredets underdrivelse. Jeg var lige ved at vælte min håndvask ud af væggen, så hurtigt sprang jeg tilbage ved erkendelsen om, at mit værste mareridt havde taget kødelig form lige midt i mit badeværelse.
Den lignede en mutantedderkop! Den havde helt sikkert været udsat for nogle meget usunde gammastrålinger, for at blive så stor!
OG JEG HAVDE VÆRET VED AT TRÆDE PÅ DEN.
MED BARE TÆER!
NØGEN!!!!!
Overvejede i lange sekunder, om jeg bare måtte erkende, at jeg aldrig kom ud fra dette badeværelse (edderkoppen blokerede dørtrinnet) og derfor om x uger ville blive fundet død, nøgen, men overraskende tynd og i fosterstilling i min håndvask.
Kom frem til, at det nok alligevel ikke gik og formåede næsten at flyve ud over dørtrinnet med gutturale lyde fra en endnu ukendt indre.

Jeg greb mit nærmeste sæt tøj og fandt min utroligt larmende støvsuger Melissa.
Jeg sendte en tavs undskyld til alle mine naboer, og bad til, at de ville forstå, at der var tale om en nødsituation, når jeg fandt støvsugeren frem tæt på klokken 23 en onsdag aften.

Jeg skælvede med Melissa i armene og forbandede, at hun er en ret ufleksibel dame, og at jeg var nødt til at tage en stor del af hende armvidde af, for at fjerne mundstykket.
Jeg skulle altså grænseoverskridende tæt på den edderkop.
Endnu engang dukkede de gutturale lyde op, og det var som om min krop var for lille til den overspænding, jeg følte inden i.
I et hurtigt nu kastede jeg mig fremover for at støvsuge kæmpokoppen op med brølende Melissa.
Men AK!
Jeg ramte forbi og sugede i stedet min badehætte op, mens klammokoppen med sine kilometerlange ben begyndte at skridte længere ind på badeværelset.
Jeg tror, jeg kunne mærke mit hjerte hoppe lidt ud af min mund lige dér.
Greb fat i bademåtten, flåede den væk fra mundstykket og kastede den tværs gennem lokalet, mens jeg atter kastede mig frem mod fjenden med løftet lanse.
Jeg manglede bare at brøle

“FOR THE NORTH!”

for at kunne bruge det til en casting til GAME of THRONES.

… Og klarede det.

Men så stod jeg pludselig med en ny udfordring:
Hvor længe kan en edderkop på størrelse med en chiuaua overleve i en støvsuger?
Proppede mundstykket til med plastic, men forsvor nogensinde at komme i nærkontakt med Melissa igen (ja, undskyld Melissa, men bedre ven er jeg simpelthen ikke…)

Da nogen sagde at en edderkop, kan leve op til 200(!??!?) dage i en støvsuger, var sagen klar.
Melissa og jeg skulle skilles.
Hun har alligevel altid været en kæmpe brøler.

Dog kunne jeg ikke lide tanken om, at en udmærket støvsuger gik til spilde, bare fordi ejeren ikke kunne klare den…
Såeh… Nu står Melissa i andelens bytte-rum.

Altså, en ny kommende ejer skal selvfølgelig vide, hvad vedkommende går ind til.
Ikk’?

---

læs mere om hverdagens gråtoner på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT
– og nej, min nabo kommer ikke til at tage Melissa. Hun er lige flyttet ind og har nyindkøbt støvsuger. BASTA!