Tænkte tanker #19 Korfu-style

Jorden kalder Elines hjerne – kom ind, Elines hjerne

I går vendte jeg tilbage til arbejde efter to ugers ferie.
Skal jeg sige det selv – og det skal jeg jo – så var ferien mere end tiltrængt.
I hvert fald gik jeg lidt og drømte og en brækket finger, bare for at kunne slippe for at arbejde en stund. Og – let’s be honest – jeg overvejede da også, om ikke det var muligt at tiltuske sig en flyforhindrende øreinfektion, bare for at kunne blive 48 timer mere på Korfu.
En dag må jeg fortælle jer lidt mere om øen – og hvorfor jeg finder den så forbasket svær at forlade.

Nåh, men i går havde jeg så første vagt tilbage på hospitalet, og selvom det først lykkedes mig at sætte min “frokost” til livs klokken 17, så var det faktisk en dejlig vagt. Jeg nåede både en fødsel på hospitalet og derefter en hjemmefødsel, og det var rart at mærke, at jeg jo faktisk havde savnet det lidt.
Fødslerne.
Lydene, lyset, stemningen.
Ja, nogle gange føles mit arbejde lidt som en ulykkelig forelskelse. Jeg bliver draget mod det som et møl om et lysstofrør, men på samme tid har jeg også indset, at vi nok ikke bliver partnere for (arbejds)livet. I hvert fald ikke som forholdet er lige nu.

Anyways, da fødegangen og fødemodtagelsen er de mest intense steder at arbejde, fik jeg for et par år siden også en ugentlig konsultationsdag.  Oh boy!, hvor var jeg nervøs det første stykke tid med konsultationen! Der er ikke noget som lidt nyt, der kan få folk til at tvivle på deres forstand.

HELDGIVIS er det jo så ikke nyt længere.

Eller det vil sige, nu er der så noget nyt, der er nyt…

For i morgen starter jeg med en ny konsultation. For gravide med graviditetsdiabetes. Og al nervøsiteten og bekymringen for min forstand vender tilbage. Bare tifoldigt, fordi jeg jo selv har diabetes. Det burde ikke være voldsomt svært. En stor del af det, er jo viden, som jeg allerede ligger inde med.
Men åh, føk, det er ligesom når man får et spørgsmål i BezzerWizzer og allerede inden du hører det, siger oplæseren:

“Ej, det her næsten for nemt for dig, Eline!”

Og så ved du bare, at selvom spørgsmålet er “hvad hedder du?“, så kan din hjerne ikke tænke på andet end “dumdumdidumdum – plingebong!”  og “hvorfor hedder det egentlig g-streng?


I morgen bliver en laaaaaaang dag!

image


Følg hverdagens gråtoner på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT
Navnet er selvfølgelig:
sortpahvidt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tænkte tanker #19 Korfu-style