Jordemoder på eventyr #1

Om præcis en uge sidder jeg og sveder i mine små, tykke håndflader. For om en uge er kufferten pakket (ja, det håber jeg i hvert fald…), passet lagt frem og Tryghedsnarkomanen i mit indre formentlig ved at gå ud af sit gode skind.

Det er noget underligt noget, det dér med at flytte til et andet land – også selvom det bare er for nogle måneder. På en måde er jeg meget bevidst om, at det nu for alvor er om lidt og på den anden side, har jeg vist ikke fattet det helt endnu.
Jeg kan i hvert fald sidde i bussen, og når jeg kommer i tanke om, at jeg tager afsted om en uge, kan jeg pludselig mærke et kæmpe gip i hele min krop. Lidt på samme måde som at skulle til eksamen eller få øje på en forelskelse gennem en folkemængde. Jeg får lige et fejende sus af adrenalin og jag i hjertehulen, som er lige dele sød og skarp.

Det pudsige er, at jeg hele tiden har tænkt, at eventyret – alt det nye og spændende – ville begynde, når jeg stod med min skrigblå kuffert og mit rødøjede ansigt i afgangsterminalen, men måske det faktisk så småt er startet nu? Størstedelen af det, der sker for tiden, er i hvert fald nyt. For eksempel vidste jeg ikke, at det ville være så rørende at sige på gensyn til alle mine kolleger – for vi ses jo snart igen. Men de er også en meget håndgribelig del af den tryghed, min jordemodervinger nu selv må bære. Når jeg er på fødestuen i Ilulissat er den eneste jordemoder på vagt… Mig!
Jeg vidste sgu heller ikke, at det kunne være muligt at rode så meget i min lejlighed, når nu firs kilo af mine ejendele befinder sig på vej til Ilulissat.

Jeg prøver at se min nye tilværelse for mig.
Jeg har altid fået at vide, at jeg har en god fantasi og ikke var bleg for at komme med en malende beskrivelse, men når jeg tænker på Grønland, er det jeg ser… Hvidt. Sne og isbjerge og måske en lidt udefinerbar lejlighed. For føk sake det er surrealistisk og nervepirrende! Heldigvis har jeg hørt så utroligt mange gange, hvor søde, hjælpsomme og imødekommende alle er deroppe – faktisk har jeg allerede et par telefonnumre på folk jeg kan mødes med! – så jeg er (i det mindste ikke på nuværende tidspunkt) bekymret over ikke at kende nogen på forhånd.

Men når nu jeg ikke kan male et billede for jer, kan I i stedet få min Grønlandstur i tal:

Antal indbyggere i Ilulissat: 4592

Antal bygder: 4

Antal jordemødre: 2!

Antal fødsler pr år: 120 (nuværende arbejdsplads: ca 7000)

Antal plader chokolade i flyttekasser: 8 (man skal fandme ikke sidde og savne Lindt’s med havsalt de første uger!)

Antal kunstige bloklys i flyttekasser: 6

Antal latterligt stor juledekorationer i flyttekasser: 1 (ja, lige dér havde jeg sgu et mental melt down…)

Gennemsnitlig temperatur i nov-feb.: -10 til -30 grader

Antal lyse timer pr døgn i januar: 3-4 (har jeg ladet mig fortælle)

Antal gange jeg nok kommer til at bæve og skæve lidt før afgang: utallige

…

På tirsdag den 1/11 klokken 11.00 sidder jeg i flyet og drager ud i den (h)vide verden.
Vil du følge med i eventyret og hverdagens gråtoner i Grønland, kan du følge bloggen på FACEBOOK, INSTAGRAM, BLOGLOVIN og/eller SNAPCHAT.
Navnet er selvfølgelig Sortpahvidt