Not another fly-fadæse

Hvis jeg var på TV…

Hm.
Sad lige og så Den Store Bagedyst, og tænkte på, hvordan man egentlig ender i det program, og om man monstro bliver type-castet?
Kom så til at tænke på, hvordan jeg selv ville klare mig i diverse TV-shows…

Den Store Bagedyst
Ringe. Åh, så ringe. Er fænomenalt dårlig til at bage. Ville være hende, der satte ild til bagepapiret, glemte at putte husblas i bergamottecremen og græd. Hele f-ing tiden.

image

Paradise Hotel
Splittet. Virkelig dårlig til intriger.
Men virkelig god til at blive fuld.

Luksusfælden
spark-mig-i-maven-og-kald-mig-Britt-dårlig er min økonomi trods alt heller ikke. Men ser potentiale med jordemoderlønnen. Giv mig et par år.

Keeping up with the Kardashians
Giv mig en Porsche, at par plastikoperationer og flere penge end jeg vidste, hvordan jeg skulle bruge og det ville gå glimrende.
Røv matcher endda Kims.

X-Factor
Kat. A. Strofe.
Ikke min stemme i almindelighed, men bare at der ikke ville komme så meget som en piven vokal ud, så snart jeg stod foran dommerne.

–  Holder Danmark i live
Been there, done that, blev jysk

Vild med dans
Ville formentlig komme til at skade både mig og min partner med mine forældede firsermoves og ukoordinerede arme/ben

Her er dit liv
Ville blive et ret kort program. Som fire mennesker ville se.

Ninja Warrior
Ville ÆLSKE at prøve forhindringsbanen!
Altså, hele de ti sekunder jeg ville klare.

Jeopardy
Hjerne ville helt sikkert få præstationsangst. Klap ville gå ned.
Ville være hende deltageren med -600 point, som får dig til at sidde foran skærmen og brøle “FORHELVEDEELINEKOMSÅDAINDIKAMPEN!”

MADS & MONOPOLET
Jaja, er ikke et TV-program, men alligevel.
Ville blive en bragende succes.
Er jo klog og sjov og shit.
Venter bare på Mads Steffensen ringer.

Ja, så kom vi da vist meget godt rundt om TV-programmer, jeg kunne deltage i – og ja, også fået slået fast, at jeg ser ret meget TV, hvis nogen skulle være i tvivl.
Er der et show, jeg har glemt?
Hvad ville I sparke røv i?

Læs mere og følg bloggen på INSTAGRAM, FACEBOOK, BLOGLOVIN eller SNAPCHAT – navnet er selvfølgelig
Sortpahvidt

2 kommentarer

  • Savana

    Kender alt for godt det med, at man venter på, at Mads Steffensen ringer. Har også kigget længselsfuldt efter telefonen i årevis! :’D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sortpahvidt

      JA! Forstår det ikke – måske han har fået tastet mit nummer forkert ind?? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Not another fly-fadæse