Sådan kommer du IKKE godt afsted til lufthavnen

Det er absolut ikke nogen hemmelighed, at jeg har et lidt anstrengt forhold til lufthavne og rejser.

Det er jo ikke fordi, jeg ikke glæder mig til at skulle afsted forskellige steder hen, det er ikke fordi jeg er tryghedsnarkoman (eller, altså, jeg er tryghedsnarkoman, men det er ikke dét, der er grunden) og det er som sådan heller ikke tanken om, at jeg skal voldpakkes med over hundrede andre mennesker som en dåse sardiner, hvorefter selvsamme dåse skal flyve os op i ti kilometers højde… selvom jeg indrømmer, at tanken ikke ligefrem huer mig.

Men nej, mit særligt anstrengte forhold drejer sig især om, at jeg er utroligt bange for at glemme noget! Ikke kontaktlinsevæske eller opladeren til min mobil, men noget livsvigtigt… Sådan noget rimelig essentielt noget som for eksempel insulin, når nu din bugspytkirtel sidder udenpå kroppen.
Og nu ved jeg godt, at der sidder nogle overskudsagtige, strukturerede damer derude, som tænker – jamen, laver du da ikke lister? – og joeh, det gør jeg… det lykkes mig bare aldrig rigtig at følge dem.
Så hos mig er pakning og afgang altid en nærmest livskrise som jeg kommer igennem med stress, panik, ufortyndet alkohol cola, stress og vilde armbevægelser.
Dog kan jeg altid være noget roligere på hjemvejen, for dér er det kun sardindåsen, jeg for alvor skal være bekymret for… TROEDE JEG.
Turen hjem fra Korfu, gik nemlig ikke helt så glat, som man kunne forestille sig.

Korfu, mandag, klokken 07.15
Har været vågen cirka fyrretusind gange i løbet af natten af frygt for at sove over mig. Tjekket at mobilen ikke er gået død. Roteret rundt i sengen som et grillspyd.
Men nu, nu skal jeg op. Halvanden time (klokken 08.45) til vi skal afsted fra huset og de 45 minutter ind til lufthavnen. Jeg er skal nærmest bare smide min tandbørste i kufferten og lyne bæstet sammen.
Piece of føking cake.

Korfu, mandag, klokken 07.45
Sådan! Klar! Jeg har endda været ude og tisse to-tre gange. Nervøs blære? Hvem, mig??

Korfu, mandag, klokken 08.00
Ahmen, er vi ALLE sammen klar? Alle seks? It’s a miracle! Lad os få pakket bilerne!
Hvilken herlig følelse, at være i så god tid. I finder os under overskudstjekkedemennesker.dk

Korfu, mandag, klokken 08.05
Væk? Hvad er væk?

Korfu, langt væk fra alt hvad der hedder taxa, mandag, klokken 08.07
ER BILNØGLERNE VÆK??
Okay, ro på.
Vi kørte trods alt i går.
Så meget “væk” kan de ikke være

Korfu, alt for langt væk, mandag, klokken 08.23
Okay. *Ånder mentalt ned i en papirspose* Ret væk, altså.
Bilnøgler er ikke i nogle af de beklædningsstykker, som min far havde på i går og som var blevet pakket i hans kuffert. Kuffert endevendt. Du kan takke mig, for min pakke-teknik senere, far. Panikken anes en smule.

Korfu, øen hvor du aldrig kommer hjem i tide, mandag, klokken 08.31
Hus og bjergskrænt rundt om hus endevendes. Fem voksne mennesker kravler og klatrer rundt og kigger alle mulige og umulige steder. Det ligner en hektisk omgang “tampen brænder”, men hvor der ikke er nogen til spottende at huje, at sporet er “ISKOLDT!”. Tre-årig nevø sidder som den eneste klar i sin autostol med søvn i øjnene. Måske tror han, at han stadig drømmer. Jeg ønsker, at jeg gør.

Korfu, øen hvor jeg nok bliver fyret pr. telefon, mandag, klokken 08.35
Forestiller mig følgende opkald til chef:
“Ha-arj,” Næsten uforståeligt på grund af falset snot-gråd
“Hhmrfii, det er… Det er E-Æ-line. HULK!”
*Lang snot-seance*
“HhrmføØø! Jeg kan… kan ikke komme *KÆMPESNØFT* på arbejde i min tolvtimersvagt i morgen… JEG NÅEDE IKKE MIT FLY!”
“Øhæ… fordi vi ikke kunne… *halvkvalt vræl*… kunne finde b-BILnøglerne.”
“Okæ… kay…”
“Verdens dårligste, mest upålidelige medarbejder? Ja. Ja, du har ret. Det er nok m-mig”
“Fyret? D-d-det forstår jeg godt. Hulk. Må nok blive fårehyrde alligvel”
*DUT*

Korfu, øen hvor jeg aldrig kommer hjem, nogensinde, mandag, klokken 08.40
Farvel civilisation. Nu kravler jeg op af bjerget i min søgen efter bildnøglerne. Finder jeg dem ikke, fortsætter jeg bare med at kravle ind til jeg støder på klostret på bjergtoppen. NonnEline. Fårehyrde og rodehoved. Det klinger skidegodt.

Korfu, øen jeg alligevel kommer væk fra, mandag, klokken 08.43
DE ER FUNDET!!

Korfu, øen hvor der ikke er langt fra jordemoder til nonne, mandag, klokken 08.45
Rettidigt. Så kom vi føkme alligevel afsted rettidigt.
Er allerede så stresset, at sardindåsen slet ikke påvirker mig.
Lige nu, i hvert fald…

…

Vil du vide mere om forsvundne nøgler, intet tøj, der hænger på bøjler hos en person der gøgler – kort sagt; hverdagens gråtoner, kan du følge med på FACEBOOK eller INSTAGRAM

Og har du kommentarer, kan du smide dem lige hér.
Sort på hvidt.