Damen med den klinkeklankende pose

Når man dater… Igen. Del 1

Det gik med et eftertrykkeligt gys op for mig, at jeg ikke var på en date sidste år.

365 dage og ikke en eneste af deres timer brugt på med svedige håndflader at praktisere den mystiske kunst at veje et andet menneskes kærestepotentiale.

Det er for så vidt helt okay – men sådan skal det her år ikke være. Sgu.

Derfor lavede jeg en glidende tackling på Tinder og gik i gang med at komme i form. Swipe-form. Dating-form.
Billeder fløj til højre og venstre (okay, mest venstre…), men jeg endte da med at falde i snak med én og efter lidt snak frem og tilbage, aftalte vi at mødes. Mandag. Klokken 20. Én øl. Hvor galt kunne det gå?

Mandag
Vågner tidligt.
Planen er simpel:
Skal ud og bytte en fødselsdagsgave. En herlig anledning til at friske dating-garderoben lidt op! Skal have: nyt tøj, der dækker de kritiske zoner (lår, numse, mave, overarme og dobbelthager) og fremhæver de ikke-kritiske (hvad er tilbage? Bryster og ankler, vist nok) lidt ny øjenskygge og måske et par sko med hæle, der er til at håndtere.
Så er planen, at jeg skal hjem og lave dejlig, let aftensmad (så jeg ikke bliver fuld af at lugte til en øl)
Herefter i bad og på mirakuløs vis føle mig lækker fra inderst til yderst på cirka en time.
Høre kitchy popmusik, som gør mig i godt humør på empower-yourself-woman-måden.
Danse lidt for mig selv
Så på date.
Sparke røv og brilliere

Men ak, planen går helt skævt! Selvfølgelig.

11.05 Ankommer til Fields

11.07 Går målrettet gennem svingdørene. Har I nogensinde set en kvinde på mission, Amager? Hun ser sådan her ud! *Afspil for indre øre Eye of the Tiger* Dum. dumdumdum. Dum. dum. dum. dumdumDUUM!

11.08 … og sådan her ser Missiondamen ud, når hun må fortsætte ud igennem svingdørene fordi brandalarmen er gået og beder alle forlade bygningen omgående

11.15 Venter da bare på at alarmen afblæses

11.20 Men fryser

11.27 Føk det. Jeg smutter. Har masser af tid til at finde alternativ plan

11.45 SMS fra date

11.46 Om vi kan mødes lidt før? (har instinktivt lyst til at skrive nej for helvede, jeg har faktisk en vigtig tidsplan i lækkerhed, der allerede er skredet!, men det dér spontanitet siger mændene jo, at de godt kan lide, såeh…)

12.00 Date rykket til klokken 15-ish. Så har vi sgu pludselig travlt. Må opgive shopping og hjem og grave i skabet

12.30 En bums? Den var der i hvert fald ikke i morges? Hvordan er det muligt? Føk dig, Moder Natur.

… et brusebad, en deroute tur/retur i mit klædeskab og et par ivrige popsange senere står jeg foran spejlet og siger til mig selv, at sådan en date, det er sgu ikke noget at blive nervøs for! Jeg kan da snakke alle et øre af! … men, åh, er det nu også godt?

Jeg ned ad mig selv, tager et par dybe suk og minder mig selv om, at det da umuligt kan blive en dårligere første date end dengang med Bedstemoren Med De Amputerede Ben – og så off we go!

image

FORTSÆTTES

Vil du ikke gå glip af fortsættelsen, vil du stalke, stene eller overspringshandle, kan du følge bloggen på FACEBOOK eller INSTAGRAM

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Damen med den klinkeklankende pose