Den jeg elsker

Efter mine sidste indlæg – og et virkelig flot billede på Instagram af min træning forleden dag – har jeg modtaget en del kommentarer:

“Eeej, Eline, du er bare så SPORTY!” (mh, hvis spisning er en sport)

“Næh, hvor du træner meget!” (ja, cirka to-tre gange i maj)

“Er du ikke bare altid ude at løbe?” (definér løbe. jeg går en del)

Altså, det er da virkelig kært, at nogen kan få dén opfattelse – men ser I ikke hvor langt ude latterligt tæt på død jeg er efter at have løbet to kilometer? Jeg sørger jo bare for som en sand blogger at dokumentere det hver gang, jeg har lavet bare ét eller andet… og forbi gå det i tavshed, når jeg ikke laver en skid.

Men uanset hvad og hvor meget (læs lidt) der bliver trænet rundt om matriklen, har det betydet, at nogle herhjemme blevet i tvivl om, hvor mine interesser egentlig ligger.

Lad mig gøre det HELT klart: